Gem job

Salgs- og indkøbsassistent til Labofa A/S, Vemmelev

Er du skarp til at have mange bolde i luften og sikre, at de bliver grebet? Har du flair for ERP-systemer? Og vil du med ombord i en spændende vækstvirksomhed med en masse dygtige kolleger? Så er det muligvis dig, vi søger! Dine opgaver

Som salgs- og indkøbsassistent er dine primære ansvarsområder at varetage interne salgsopgaver (ordremodtagelse) og indkøb, samt planlægning af transporten for dine projekter. Du er ansvarlig for hele værdikæden for de områder og produkter du arbejder med. Derudover har du en støtterolle i forhold til logistiksupport til dine kolleger.

Konkret er det dine nøgleopgaver at:

  • du følger ordren fra modtagelse over indkøb til varen er hos kunden
  • håndtere ordrer, salg og forespørgsler fra Labofas websalg og private kunder
  • sikre World Performance Service ved websalg, herunder sikre hele logistikkæden fra modtagelse af ordre til levering hos kunden
  • varetage opfølgning på kundeordre, herunder dialog med leverandører og øvrige samarbejdspartnere
  • indsamle data til brug ved vedligehold af styklister og deltage aktivt i konstant forbedring af styklister og datagrundlag for salgsfremmende materialer både ved nye og eksisterende produkter, så vores databasestruktur altid er ajourført.
  • deltage i samarbejdet med logistikpartnere

Du bliver en del af et team på 10 dygtige kolleger, der servicerer salgsorganisationen i vores moderselskab HOLMRIS B8. Vi hjælper hinanden i teamet og har en tæt dialog med resten af organisationen.

Hvem er du?

Du kommer fra et lignende job fra en salgs- eller Supply-funktion, hvor du har arbejdet med optimering af processer og har jongleret succesfuldt med mange bolde. Du 100-meter-mester i at anvende ERP-systemer og er rutineret bruger af MS Office. Sprogligt behersker du både dansk og engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau.

Som person er du vedholdende, og du er dygtig til at planlægge og koordinere, og du besidder et struktur-gen som sikrer, at du får fulgt op, indtil kunden har varen. Dit overblik betyder, at du altid er et skridt foran i processen via dine rutiner. Du forstår kundens behov, og din løsningsorienterede tilgang betyder, at du løser kundens behov. Du spreder energi og gejst samt trives i et job, hvor du selv planlægger dagen og er selvkørende – samtidig med at du er klar til at hjælpe dine kolleger.

Hvorfor vælge os?

Labofa og moderselskabet HOLMRIS B8 er i vækst; både gennem organisk vækst og gennem opkøb, hvilket betyder mange spændende opgaver. Labofa er et af HOLMRIS B8s primære designbrands, som vi er stolte af at videreudvikle. Omdrejningspunktet er, at vi sætter mennesker først i alt, hvad vi gør – og vi elsker at udfordre normen og tage ansvar for opgaverne. Det er, sammen med en flad organisation med en uformel tone, energi og højt humør er det hjørnesten i at gøre Labofa og HOLMRIS B8-gruppen til et godt sted at arbejde – selvfølgelig i inspirerende lokaler.

Vi har en aktiv personaleforening, der jævnligt planlægger sociale arrangementer, som bidrager til gode kollegiale relationer og sammenhold på arbejdspladsen. Du vil få en løn som modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring.

Interesseret?

Ansøgningerne behandles løbende, og du bedes uploade dit CV og en kort, motiveret ansøgning ved at trykke "ANSØG" herunder. Spørgsmål kan rettes til Ole Holst-Salomonsen på ohs@labofa.com. Alle henvendelser behandles fortroligt og med diskretion. Kandidater til anden samtale vil blive bedt om at besvare en kognitiv test og en personprofil.

HOLMRIS B8

Vi skaber rum til mennesker.
Med karakter.

Hos HOLMRIS B8 er et rum ikke blot der, hvor mennesker opholder sig. Det er her, hvor mennesker udfolder sig. Vi tror på, at mennesker har brug for rum med plads til både personlighed og forskellighed. For at trives. For at udvikle sig. For at skabe resultater. Og for at træde i karakter.

Tilsammen er vi mere end 270 af branchens dygtigste og mest dedikerede møbeleksperter. Forskellige af sind. Men med ét fælles mindset.

Vores drivkraft er en stærk passion for design og den samme entreprenørånd, der skabte virksomheden for 100 år siden. Her er plads til store armbevægelser. Til at tænke anderledes. Til at se nye muligheder. Til at udnytte dem. Til at fejle. Og til at handle hurtigt.

Vi står i dag på et fundament af unik erfaring og knowhow. Om vores kunder og om deres kunder. Vi følger de nyeste møbeltrends, og vi udforsker konstant morgendagens teknologier. Det gør os til førende specialister inden for Office, Learning, Care og Hospitality.

Men først og fremmest er det vores diversitet, der gør os til en kreativ, kompetent og alsidig samarbejdspartner. Der binder os sammen i et stærkt og mangfoldigt fællesskab. Og som minder os om, at vi alle har hver vores helt særlige karakter.

HOLMRIS B8-koncernen omsætter for 1 mia. d.kr. årligt.


Læs mere på: www.labofa.com eller på www.holmrisb8.com


Gem job

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Indkøber

Conxion Næstved

Næstved
GENOPSLAG Indkøber med erfaring fra samhandel med Østen Hos Conxion A S leder vi efter en ny kollega til vores indkøbsafdeling. Hvis du er knivskarp, når det kommer til kvalitetskontrol, opfølgning samt har erfaring med indkøb fra Fjernøsten, så er ...
Indrykket:1. april 2021
Gem

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Indkøber

Conxion Næstved

Næstved
GENOPSLAG Indkøber med erfaring fra samhandel med Østen Hos Conxion A S leder vi efter en ny kollega til vores indkøbsafdeling. Hvis du er knivskarp, når det kommer til kvalitetskontrol, opfølgning samt har erfaring med indkøb fra Fjernøsten, så er ...
Indrykket:1. april 2021