Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Salgs- og kalkulationsmedarbejder - BETONELEMENT, CRH Concrete, Viby Sjælland

Er du eksperten, der sammen med kollegerne hos BETONELEMENT i Viby Sj. hjælper vores kunder i mål med den bedste og mest økonomiske elementløsning?  

CRH Concrete A/S, der ejer brands som BETONELEMENT, DALTON, EXPAN, MONTAGE, MODULBAD og INDUSTRI, er med markedets største og bredeste produktprogram Danmarks førende leverandør af betonelementer og systemløsninger i beton. Vi beskæftiger for tiden ca. 1.400 medarbejdere fordelt på 10 fabrikker i hele Danmark.

”I BETONELEMENT- brandet arbejder vi hovedsageligt med bolig- Industri- og erhvervsbyggerier, stadionbyggeri og parkeringshuse, ligesom vi arbejder med facadekalkulation til alle typer af byggeri” udtaler salgschef Claus Thidemann Brink.

Kalkulationsmedarbejder med salg i blodet

I samarbejde med det øvrige salgsteam skal du vurdere dine sagers konstruktioner og finde optimale løsningsforslag. Herunder har du ansvaret for at sikre at de interne procedurer overholdes. En del af arbejdet består også af koordinering, samarbejde og sparring med virksomhedens øvrige afdelinger. Alt efter din profil er der mulighed for at køre hele salgsprocessen selv.

Typiske opgaver i din hverdag:

  • Rådgivning og afklaring af projekterne
  • Kundemøder – internt og eksternt
  • Tilbudsberegning og udarbejdelse af tilbud
  • Opfølgning på tilbud
  • Forhandling
  • Intern ordreoprettelse

Din baggrund kunne være bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller lignende. Det er naturligvis optimalt, hvis du har erfaring med salgs- og kalkulationsarbejde, og meget gerne fra byggebranchen, men dette er ikke et krav.

Hør Jimmy fortælle om jobbet her

Jobbet

Du har en betydelig drivkraft, er nysgerrig og fremtræder troværdigt. Du værdsætter grundighed og slipper ikke opgaven, før du er i mål. Hverdagen vil kræve struktur og vedholdenhed, da du ofte vil arbejde med komplekse udbudsmaterialer. Når hverdagen kan blive udfordret af mange projekter, mister du ikke dit fokus på detaljerne – ej heller helheden i projektet. Du værdsætter samarbejdet i teamet, og det falder dig naturligt at trække på den erfaring, der er i afdelingen.

Det er et krav, at dine formuleringsevner på dansk er gode – både skriftligt såvel som mundtligt. Vi forventer desuden, at du besidder gode IT-kundskaber, herunder MS Office, REVIT samt kendskab til andre gængse tegneprogrammer.

Masser af faglig sparring og uformelt arbejdsmiljø

Dagligdagen er præget af en fri, humoristisk og uformel tone samt et travlt men godt arbejdsmiljø med stor fokus på tillid, trivsel, høj faglighed og kvalitet. CRH Concrete A/S er en økonomisk solid virksomhed, hvor der er gode muligheder for at få indflydelse på arbejdets indhold og din egen udvikling. 

Interesseret?

Send din ansøgning udformet på dansk via dette link senest søndag, den 17. januar 2020. Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt.

Ønsker du yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Claus Thidemann Brink på tlf. 7637 7955.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.