Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Salgs- og marketingsansvarlig

Salg- og marketingsansvarlig til SkabRum

Vi er en eksklusiv forretning, der har et knivskarpt fokus på vores kunder og deres ønsker. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten og gør alt hvad der står i vores magt for at imødekomme og levere resultater i topklasse. 

SkabRum er en god forretning, hvor vi nu ønsker at sætte mere skub i tingene. Til det skal vi bruge en ansvarsbevidst person, der brænder for udvikling af forretningen og samtidig mestrer de kreative og kommunikative discipliner. Trives du med ansvar og kan du forvalte dette til resultater, så er jobbet her et drømmescenarie for dig. Frihed under ansvar er ikke blot noget vi siger – vi mener det!    

At sælge flere varer og øge omsætningen er et af de helt store mål i dette job, hvorfor det kræver, at du har en sælger i maven. Du skal turde være opsøgende, evne at bygge relationer samt håndtere de mellemhandlere og samarbejdspartnere vi har.

Vi forventer at du: 
•    Er struktureret og detaljeorienteret
•    Tager ejerskab og udviser selvstændighed
•    Har flair og interesse for brugen af SoMe
•    Kender programmerne Shopify, Economics, Adope Illustartor, Photoshop mm
•    Kan tage gode billeder samt producere mindre videomateriale
•    Interesserer dig for arrangementer og events, herunder at planlægge og afholde disse
•    Er stærk kommunikator i skrift og tale

Det vil være en fordel at du
•    Har kendskab til denne branche og/eller interesseret dig for indretning
•    Har et netværk der kan bringes i spil

Du har succes i jobbet, når du:
•    Har øget kendskabsgraden samt omsætningen i SkabRum
•    Viser at du kan udarbejde og eksekvere på din egen salg- og markedsføringsstrategi
•    Forvalter det store ansvar det er at drive SkabRum

Vi tilbyder gode kolleger, ordnede forhold og insisterer på en respektfuld omgangstone, hvor alle hjælper hinanden. Her er behageligt at være. Det er et kreativt og lærerigt miljø, hvor det samtidig forventes at du nærer en oprigtig interesse i vores produkter og vores kunder.

Du tilbydes en fast grundløn, der modsvarer dine kompetencer. Der stilles fri telefon og computer til rådighed. Derudover vil der være en realistisk bonusordning.

Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. Vi afholder løbende samtaler med relevante kandidater, hvorfor det er en fordel at ansøge hurtigt.

Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Martin Helm på tlf. 2144 7260 

Send CV og ansøgning senest d. 15. november til: martin@koekkenskaberne.dk eller via nedenstående link.


Om SkabRum
SkabRum er en dansk virksomhed, der nytænker og skaber eksklusive snedkermøbler. Designet er "nordisk" med træ, læder og linoleum som de gennemgående materialer. Alle produkter er SkabRums eget design. Enkelthed, optimal funktion, fleksible former og ærlige materialer er nogle af de kvaliteter, der kendetegner vores produkter.

Håndværket er også dansk. Produktionen foregår på et snedkeri i Odense, hvor et team af dygtige snedkere tager sig af hvert møbels tilblivelse. Gennemtænkt og gennemarbejdet ned i detaljen, fordi vi er vilde med grundigt snedkerhåndværk.

Det fleksible design betyder, at du som kunde har mulighed for at med-designe elementer af dit møbel inden for nogle fastlagte rammer og inden for en overkommelig pris. Samtidig er produkterne skabt i et design, så de nemt kan integreres i ethvert hjem. Vi kalder det "semi custom-made".

SkabRum er en del af Køkkenskaberne. Begge virksomheder ejes og drives af Malene og Martin. 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.