Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Salgs- og projektchef med teknisk baggrund og gerne entreprenør erfaring

Vi søger en teknisk velfunderet salgs- og projektchef til Jord- og Restproduktafdelingen, der er en af Meldgaard Gruppens kerneområder

Jord- og Restproduktafdelingen er Danmarks førende indenfor slaggehåndtering og afsætter disse til bygge- og anlægsopgaver som erstatning for naturlige materialer som sand og grus. Afdelingen har været igennem en kraftig udvikling med masser af nye aktiviteter. Vi har opgraderet på mange poster og du bliver en vigtig del af denne proces med hovedansvaret for salgssiden. Du bliver en del af vores lille ledergruppe, hvor du skal bidrage til udvikling af vores afdeling.

Jobbet

Dit arbejdsområde består af to dele:

  • Du skal have fokus på afsætning af slaggen til større byggeprojekter i hele landet. Dette indebærer hele processen fra afsætning af slaggen, til opsøgende rådgivning omkring mulighederne for brugen af slagge samt til ansøgningsskrivelse vedrørende tilladelse til brugen af slaggen.
  • Du vil samtidig få en koordinerende og ledende rolle ift. de øvrige salgsmedarbejdere hvor salgsarbejdet skal systematiseres, samtidig med at teamet udvikles fagligt og strukturelt.

Der vil være en grundig oplæring og mulighed for hjemmearbejdsplads.
Du bliver en del af et lille team (se evt. http://www.meldgaard.com/personale-restprodukter), hvor vi er hurtige til at træffe beslutninger og få opgaverne løst.

Om dig

Du har en relevant uddannelse som bygningsingeniør eller lignende og brænder for at blive ekspert indenfor dette felt. Det er en fordel, hvis du har erhvervserfaring indenfor entreprenørbranchen samt evt. kendskab til jord- og grundvandsforurening. Forståelse for offentlige instanser som vejdirektoratet og/eller kommunale Teknik- og Miljøafdelinger vil også være en fordel.

Endvidere forventer vi at du:

  • Har en interesse i fagligheden og lysten til at arbejde med slagger og jord
  • Arbejder selvstændigt men samtidig er en teamplayer
  • Er vedholdende og går et ekstra skridt for at få opgaven
  • Er udadvendt og befinder dig godt i nye situationer og med nye mennesker
  • Er struktureret og har orden i dine papirer/aftaler
  • Er god til IT systemer og Office pakken

 

Hos Meldgaard kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode løn- og ansættelsesforhold i en velkonsolideret familievirksomhed med 50 års erfaring. Vores omgangstone er åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Frank Sandgaard på tlf. 20 33 72 31 eller send din ansøgning via Søg stillingen senest den 22. november 2020. Tiltrædelse snarest muligt.

 

Meldgaard • Askelund 10 • 6200 Aabenraa • Tlf. 74 33 72 00 • www.meldgaard.com
Meldgaard i dag: I alt 650 medarbejdere. Virksomheden består af 18 selvstændige afdelinger, hvor fokusområderne er Handel, Miljø og Transport. Hovedsæde: Askelund 10, 6200 Aabenraa. Her har ca. 150 personer deres daglige gang.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.