Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Salgsassistent - landbrug

Har du kendskab til landbrug? Trives du i et selvstændigt og dynamisk miljø med fokus på resultater? Vi har forrygende travlt og søger derfor endnu en kollega til vores dygtige salgsteam. 

Scan-Plast er en international virksomhed, der udvikler og markedsfører produkter i fremtidens materialer, fiberarmeret komposit. Vi henvender os til mange forskellige brancher og kundegrupper, med alt ligefra siloer og tanke til toiletbygninger og vandrutsjebaner. 

Hos Scan-Plast bliver du en del af en innovativ og spændende virksomhed i konstant udvikling. 

Om stillingen

Vi søger en struktureret og effektiv salgsassistent til at servicere vores landbrugskunder. Du er struktureret, har praktisk flair, er serviceminded og har lyst til at arbejde selvstændigt i en travl og til tider hektisk hverdag.

Du kommer til at indgå i en selvstændig stilling, hvor du efter oplæring og selvstudie, skal kunne håndtere kundeservice, rådgivning og ordrehåndtering på et højt fagligt og teknisk niveau. Du skal brænde for at yde en professionel og personlig service målrettet kundegruppen. 

Dine arbejdsopgaver indeholder bl.a.:

  • Ordremodtagelse og ordrebehandling.
  • Servicering af kunder telefonisk eller pr. mail samt lejlighedsvis ved kundemøder og messer.
  • Tilbudsberegning, afgivelse og opfølgning. 
  • Optimering af markedsføringstiltag i samarbejde med marketingsafdelingen.
  • Optimering af produktviden.

Om dig

Du har gerne flere års erfaring fra en lignende stilling, f.eks. som salgsassistent, kundeservicemedarbejder e.l. Det er et plus hvis du har erfaring med salg til landbrug. 

Som person er du resultatorienteret, selvstændig og udadvendt. Du arbejder struktureret, vedholdende og med et højt drive, der sikrer at målene nås og projekterne bliver ført til dørs. Du er proaktiv, initiativrig og målrettet og har et naturligt vinderinstinkt. Du har en god teknisk forståelse og et godt overblik. Du er god til at skabe tillidsfulde og langvarige relationer.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i en travl virksomhed
  • Fleksible arbejdstider i et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer
  • En alsidig hverdag med rig mulighed for personlig- og faglig udvikling
  • Løn efter kvalifikationer

Yderligere informationer

Kontakt Maria Harboe Lolith hvis du har spørgsmål til stillingen på tlf. 60 29 13 33

Ansøgning

Send din ansøgning med CV, foto, referencer, anbefalinger og uddannelsesdokumentation senest fredag d. 11. maj 2018. Skriv "Salgsassistent - landbrug" i emnefeltet og send ansøgningen til job@scan-plast.com. 

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler. Vent derfor ikke med at sende din ansøgning. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her