Vi søger salgsassistent til vores afdeling i Randers.
Vi forestiller os at du har en baggrund i detailhandel, har øje for, og tænder på, salg samt har hænderne skruet rigtigt på.
Du vil i tæt samarbejde med vores afdelingsleder sørge for modtagelse og ekspedition af kunder, udregning af tilbud, opfølgning på tilbud og også opmontering/klargøring af solgte trailere.
Jobbet vil foregå i vores afdeling i Randers.
Kort sagt søger vi en medarbejder der kan arbejde selvstændigt, se opgaverne og løse dem til tilfredshed for vores kunder. Altid med salg for øje!
Din profil:
- Godt og positivt humør som bevares i pressede situationer.
- Ophøjet ro, overblik og struktur.
- Evnen til ikke at lade dig begrænse af jobbeskrivelser og faste rammer.
- Systematiske evner, som hjælper med at danne overblik.
- Matematiske evner som skal bruges ved salg og udregning af tilbud.
- Planlægningsmæssige egenskaber så du formår at være arbejdsmæssig fleksibel.
- Evnen til at tilpasse dig når tingene ændrer sig i et højt tempo.
- Hvis du har kørekort og truckcertifikat er det et plus men ikke en forudsætning.
Jobbet består i at:
- Klargøre og opmontere solgte trailere og havemaskiner
- Ekspedition og vejledning af kunder – både private og erhverv
- Udregning af tilbud til private og erhverv
- Bestilling af varer til butikken
- Holde orden på butikken og være med til at vedligeholde og optimere vores sortiment
- Holde orden på og optimere udstillingsområderne
- Salg og vejledning omkring tilbehør og reservedele
Løn aftales individuelt, med udgangspunkt i HK Butik overenskomst.