Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Salgschauffør - Sjælland

Premier Is, Mejerigaarden A/S søger en Salgschauffør med udkørsel fra Hvidovre.

Højsæsonen nærmer sig, vi har travlt, og søger derfor en stabil og servicemindede salgschauffør, som sætter kunden i centrum og er fleksibel med hensyn til arbejdstider i sommersæsonen.

Virksomheden kan tilbyde dig

Vi tilbyder en interessant stilling med mulighed for, at arbejde med en af dagligvarehandlens mest spændende produktgrupper. Du skal have lyst til arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor det går stærkt og der stilles store krav til den enkelte medarbejder. Til gengæld bliver du en del af et engageret team, og er med til at sælge Danmarks bedste is.

Tiltrædelse 1. april 2018.

Løn efter overenskomst og lokalaftaler.

Stillingen er fuldtids

Du vil referere til vores Depotchef, og det er et krav at du har bopæl i nærheden af Hvidovre.

 Dit ansvar og opgaver:

  • Kørsel med isbil
  • Levering af is til kunder
  • Fakturering af varer
  • Bestilling af varer til bil
  • Dagligt vedligehold af lastbil

 Din profil og kvalifikationer:

  • Serviceminded, imødekommende og ansvarsbevist
  • Mødestabil og fleksibel
  • Erfaring fra lignende stilling er en fordel
  • Humørfyldt
  • Gyldig kørekort til C, samt EU-bevis og førerkort
  • Du taler og skriver flydende dansk

 Er du interesseret?

Så send en skriftlig ansøgning til vores HR-afdeling på HR@premier-is.dk. Mrk. ”Salgschauffør” senest den 14. februar 2018

 Om Premier Is – Mejerigaarden

Premier Is i Thisted er det største danske ismejeri og indtager en ledende position som producent af højkvalitets isprodukter i Danmark. Ismejeriet i Thy, som er et af de ældste i Danmark, blev grundlagt i 1933 af mejeristen Sigurd Laurids Sørensen, der var blandt de første, der lærte at lave iscreme i Danmark.   Premier Is har siden 2015 været del af Food Union gruppen, som er det største mejeriselskab i Letland og den førende isproducent i Baltikum.  Al isproduktion foregår på ismejeriet i Thisted, og Premier Is har i over 80 år leveret dansk produceret is af høj kvalitet baseret på stolte håndværkstraditioner, fløde og nøje udvalgte råvarer. Produkterne sælges under en række velkendte varemærker som bl.a. ”Mejerigaarden”, ”Gammeldags flødeis”, ”Premier Is”, ”Polar Is” og ”Underground”.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her