Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Salgschef

SALGSCHEF TIL ERHVERVS- OG INDUSTRIBYGGERI

Gråkjærkoncernen i Holstebro - kun 2 minutters kørsel fra motorvejen - har mere end 45 års erfaring med byggeri inden for landbrug, biogas, erhverv og bolig.

Koncernen har over årene opbygget et gennemprøvet koncept, som forener avanceret bygningsteknologi, økonomisk forståelse og kompetent projektledelse.

Koncernens DNA udspringer af troværdighed, ordholdenhed, udvikling og orden i tingene. Disse værdier er således platformen for, og helt fundamentale pejlemærker i, det daglige arbejde.

Siden starten i 1973 er det blevet til mere end 4.000 byggeprojekter i primært Danmark, Skandinavien og Tyskland. Koncernen beskæftiger ca. 110 medarbejdere og er i vækst.

Kan du genkende dig selv i ovenstående, og se dig selv som et aktiv i Gråkjærs videre vækst, er du måske Gråkjærs nye salgschef.

STILLINGEN

Du bliver budgetansvarlig for en nærmere defineret projektportefølje i koncernens projektsalg indenfor erhvervs-/industrisegmentet, herunder lager- og logistik, domicilbyggerier og idrætsfaciliteter mv.

ARBEJDSOPGAVER OG ANSVARSOMRÅDER

Dine primære opgaver vil herudover i hovedtræk, men ikke i prioriteret rækkefølge, være:

- Opsøgende projektsalg i ovennævnte segmenter

- Tilbudsbehandling og totalentrepriseberegninger mellem ca. 5 og + 100 mio.

- Projektdesign i samarbejde med bygherrer og Gråkjærs tegnestue

- Udarbejdelse af udbudsgrundlag og tilbudslister for prisindhentning hos underentreprenører

- Projektgranskning for så vidt angår de mest optimale byggeløsninger

- Totalansvar for tilbudsopgaven fra idé til kontrakt indgåelse, herunder risikovurdering

- Mængdeudtag og prissætning iht. standardkalkulation

- Udarbejdelse af kontraktgrundlag iht. Gråkjærs standarder

- Sikring af en grundig og fyldestgørende projektoverdragelse til projektafdelingen efter kontraktindgåelse

- Opstilling og formulering af krav til ERFA-indsamling

- Deltagelse i interne salgsmøder

FAGLIGE/IT KVALIFIKATIONER

Den ideelle kandidat har en byggeteknisk baggrund, gerne som bygningskonstruktør. Vigtigst er det, at du har indgående erfaring med salg af erhvervsbyggeri i totalentreprise, herunder kalkulations- og tilbudsberegning fra totalentreprenørbranchen. Har du tillige god økonomierfaring/-indsigt, er det et ekstra plus. Du behersker MS Office på minimum udvidet brugerniveau, og du har solid erfaring i Sigma.

PERSONLIGE KVALIFIKATIONER

Du tænker kundepleje i alt hvad du foretager dig. Som person er du udadvendt, tillids- og relationsskabende, og du har et godt humør. Du besidder et stort salgsdrive, og ved hvad samarbejde og opfølgning betyder for kunden og heraf følgende resultater. Du er struk­ture­ret og systematisk i din opgaveløsning, og er samtidig en god teamplayer med en nysgerrig og videbegærlig attitude.  

GRÅKJÆR TILBYDER

Du får en grundig oplæringsperiode, og du bliver et aktiv i en spændende og fagligt udfordrende stilling i en velrenommeret virksomhed. Gagen forhandles individuelt på et attraktivt niveau iht. dine kvalifikationer.

YDERLIGERERE INFORMATION

Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller til Gråkjærkoncernen generelt, bedes du kontakte lemo-recruitment ApS, rekrutteringschef Morten Madsen på tlf. +45 2176 0776, eller mail morten@lemo-recruitment.dk.

ANSØGNING

Vi ser frem til snarest muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag.

Da vi vægter diversitet i organisationen, opfordrer vi alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen. 

Bemærk at vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, og afholder samtaler løbende. Stillingen lukkes derfor, når vi har fundet den rette kandidat.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.