Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

BESAT - SALGSCHEF - PROJEKTORGANISATION - BYGGEBRANCHEN

  • med reference til direktøren

VIRKSOMHEDEN

VEKSØ er én af Nordens førende inden for design, fremstilling og salg af byrumsmøbler og cyklismeprodukter.

Virksomheden beskæftiger ca. 80 medarbejdere og er repræsenteret i en række europæiske lande med egne salgskontorer i Sverige samt produktion i Danmark, Sverige og Letland.

Hovedsædet ligger i Taulov ved Fredericia.

Hos VEKSØ deles den samme passion: at skabe byrum, hvor mennesker nyder at opholde sig.

Veksø er løbende i gang med at udvikle nye produkter, nye funktioner og ny teknologi, der understøtter udviklingen af fremtidens bæredygtige byer. Og det foregår altid i dialog med vores kunder og i tætte samarbejder med førende designere og arkitekter.

Hos VEKSØ er der fokus på hele byrummet, når der udvikles. Der stræbes efter at skabe elegante og funktionelle løsninger til folk, der ønsker at bruge byen og nyde bylivet – måske fra en bænk i parken en solskinsdag, i ly for regnen ved busstoppestedet, eller når cyklen skal parkeres. Byrumsinventar er mange ting.

VEKSØ har et meget bredt program af designede byrumsmøbler, der gør det nemmere at skabe sammenhængende løsninger og som er med til at skabe attraktive byrum med faciliteter, der er til for at blive brugt.

Cyklisme

Cyklistvenlige byrum gør det nemmere og mere attraktivt at være cyklist. VEKSØ arbejder i dag med fremme af cyklisme på mange fronter. Cyklismeprodukter og udvikling af teknologiske serviceløsninger er én side af sagen, mobilitetsrådgivning en anden.

ORGANISATIONEN

Der er ca. 80 ansatte og hertil kommer brug af eksterne montører. Hovedparten har lang anciennitet og således solid erfaring.

Der er tale om en flad organisation, hvorfor der ikke er langt fra beslutning til handling.

STILLINGEN Stillingen refererer til Direktøren og indgår i ledergruppen.

Salgschefen får ansvaret for salget i Danmark og ledelsen af 9 personer plus forhandlersalg på udvalgte markeder.

Den nye Salgschef forventes at skulle arbejde meget selvstændig med store frihedsgrader, spændende udfordringer og faglige/personlige udviklingsmuligheder i en dynamisk, uformel og fleksibel virksomhedskultur med ultra korte beslutningsveje.

Hovedopgaverne vil være:

  • Ledelse og motivation af personale og forhandlere
  • Ansvarlig for det totale salgsbudget
  • Ansvarlig for forhandlerne i de ovennævnte lande
  • Ansvarlig for eget område og salgsbudget
  • Ansvarlig for udarbejdelse af budget og handlingsplan for salget
  • Daglig support til sælgerne
  • Opfølgning på produkterne
  • Samarbejde på tværs i organisationen
  • Overblik over ordrebeholdning og statistikker
  • Vedligeholdelse af CRM system
  • Deltagelse i opstarts- / projektmøder ifm. salgs- og produktudvikling
  • Løbende rapportering til ledelsen vedr. status på de igangværende projekter/opgaver

Desuden vil opgaverne indeholde:

  • Kompetent og værdifuld dialog med kunden gennem hele projektet i tilbudsfasen og tilblivelse af ordrebekræftelser
  • Overblik i alle projektets faser
  • Kompetent sparring med direktøren/direktionen

Salgschefen får en bred kontaktflade til kunder, leverandører og internt og er ansvarlig for at fundamentet for projekterne er transparent og dokumenteret.

Der skal desuden påregnes nogen rejseaktivitet – ca. 60-80 dage / år i Danmark og udland.

KANDIDATEN

Den nye Salgschef kunne vi forestille os kommer fra en lignende stilling, men ønsker nye udfordringer med mere direkte ledelse, kundekontakt, styring og gennemførelse af projekter.

Vi leder efter en person med følgende faglige og adfærdsmæssige træk:

  • Min. 3-5 års erfaring fra teknisk projektorienteret virksomhed
  • Gerne kendskab til byggebranchen
  • Gennemskuer tekniske – også gerne konstruktions løsninger
  • Udadvendt, udfarende og kan lide at møde og arbejde med mennesker fra forskellige kulturer
  • God til at kommunikere på tværs i organisationen
  • Teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt, struktureret og analytisk.
  • En god portion energi og humor – og dertil høj stresstærskel.
  • Robust med et stærkt drive og er god til at motivere andre projektdeltagere.
  • Desuden er du målrettet og har den fornødne vedholdenhed, der sikrer, at både de tekniske og administrative opgaver føres helt i mål.
  • Vant til opsøgende salg og direkte kundekontakt til kommuner, arkitekter og entreprenører

Et travlt, udfordrende job i en organisation, der som omtalt er i hastig udvikling efter nye ejere er kommet til i 2018. Du får en meget afvekslende hverdag, med mange forskelligartede opgaver og kontakt med mennesker både i Danmark og udenfor.

Vi leder efter en Salgschef med engagement, som er nysgerrig og kan se muligheder såvel personligt som fagligt.

UDDANNELSE

Kommerciel baggrund og gerne erfaring fra teknisk projektorganisation alternativt teknisk relevant baggrund inden for byggeriet med en kommerciel overbygning.

SPROG

Dansk, engelsk (flydende) og gerne tysk (i skrift og tale)

REJSEDSAGE

Der forventes ca. 60-80 dage - hvovedsageligt i Danmark

BOPÆL

Trekantområdet - max. en time fra virksomheden

STARTTIDSPUNKT

Snarest muligt – senest 1. maj 2018

IT

MS Office, PP

Gerne kendskab til AB92/93, byggejura og arbejdsmiljøloven for byggepladser

GAGEPAKKE

Løn forhandles individuelt, men lønpakken indeholder pension, bil, mobiltelefon samt nødvendigt IT-værktøj og opkobling til internettet. Bonusordning kan komme på tale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her