Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Salgskonsulent

Vil du vokse i rollen som sælger – så giver vi dig muligheden

Lejeboligmarkedet i Danmark er i kraftig vækst, og med brug af nye digitale værktøjer og tilgange vækster BoligPortal både indenfor vores eksisterende forretning samt med udvikling af nye services.


Vi har derfor brug for en dygtig salgskonsulent, som i samarbejde med et kompetent salgsteam kan udvikle sig i en markedsledende, spændende og ambitiøs virksomhed med højt til loftet.


Du er den fødte sælger

Din primære arbejdsopgave er at sælge BoligPortals digitale services og annonceringsløsninger til udlejersegmentet med 20-100 lejemål. Du skal sælge til både nye samt eksisterende kunder og primært via telefonen. Det er vigtigt, at du forstår at sætte dig ind i kundens behov, evner at sælge i dybden og lukke det rigtige salg. Derudover skal du sikre, at alle solgte løsninger implementeres efter aftale med kunden. I BoligPortal er vi desuden i gang med en transformation fra styksalg til abonnementsbaserede løsninger.


Du bliver porteføljeansvarlig for egen større platform af semi- og professionelle udlejere og medansvarlig for igangsættelse af salgsfremmende tiltag overfor segmentet.


Det bliver ikke kedeligt at være hos os

Hvis du søger jobbet, skal du også have lyst til og gerne erfaring med:

  • Online produktgennemgang af Digitale services.
  • Deltagelse på fælles kundearrangementer.
  • Opsamle viden i markedet som løbende deles internt i BoligPortal.
  • Løbende rapportering i CRM ift. aktiviteter, pipeline, og kundeindsigt.

Hos os får du gode muligheder for at vokse i rollen som salgskonsulent både fagligt, personligt og kommercielt. Når du er kommet godt ind din nye rolle vil der også være mulighed for at teste fysiske kundemøder af med nogle af de større udlejere.


Hvem er du?

Du er drevet af at skabe gode salgsresultater og tager ikke et nej for et nej. Du har måske tidligere arbejdet indenfor én eller flere af disse brancher; medie, IT, tele eller energi og har du erfaring indenfor finans eller ejendomsbranchen, vil det være en fordel.


Du har erfaring med og lyst til BtB telefonsalg og kan dokumentere gode salgsresultater.


Du er proaktiv, en ”do’er” og kan dagen igennem bevare et højt energiniveau. Du trives med frihed under ansvar, kan arbejde selvstændigt og planlægge samt gennemføre egne salgsaktiviteter på struktureret vis.


Vi er et Great Place to Work

Du kan se frem til et udfordrende job i et dynamisk miljø med den rette blanding af erfaring og ungdommelighed samt stærk faglig sparring og mulighed for personlig udvikling.


Vi hylder og efterlever selvstændighed, korte beslutningsprocesser, mod og kreativitet. Vi evner en god blanding af godt humør samt fokus på at forfølge og nå vores mål.


På den sociale front kan vi bl.a. blære os med vores helt eget firma CS hold, og når Corona ikke forhindrer os i det, holder vi jævnligt fredagsbarer, spiller bordtennis/bordfodbold og andre sportslige aktiviteter.


Vi er i 2020 Great Place to Work certificeret for 3. gang, ligesom vi har vundet prisen for ”Årets bedste praktikplads”.


Vores rekrutteringsproces

Vi tager rekruttering seriøst og ønsker en god, fair og objektiv rekrutteringsproces. Derfor vil du som ansøger til en stilling hos os altid få et svar, uanset om du går videre i rekrutteringsprocessen eller ej.


Ingen rekrutteringsforløb er ens, men vi bruger som udgangspunkt altid en personlighedstest og en IQ-test i løbet af processen. Det gør vi fordi vi tror på, at det giver et mere dybdegående og nuanceret billede af, om vi er et godt match.


Hvad nu?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt og holder løbende samtaler indtil vi har fundet vores nye kollega.


Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Salgschef Preben Helveg på tlf. 31680021.


Om BoligPortal

BoligPortal er Danmarks største portal for formidling af lejeboliger med over 14.000 ledige lejemål. Vi samarbejder med over 4.200 professionelle og tusindvis af private udlejere.

Vi er Danmarks førende virksomhed når der kommer til kvalitet og volumen af data fra lejeboligmarkedet i Danmark. Derfor anvendes vores data i mange sammenhænge og beslutningsprocesser, ligesom vi ofte citeres og interviewes i diverse medier.

BoligPortal er en del af det børsnoterede selskab North Media A/S, som bl.a. ejer en række onlineforretninger, og du bliver derfor del af en dynamisk og velfunderet koncern, som vægter videndeling og digital kompetenceudvikling højt.


Se mere på vores ansøgersite: https://boligportal.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.