Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Salgskonsulent (Ringsted/Næstved)

Drømmer du om et meningsfyldt arbejde, hvor du hver dag hjælper andre mennesker med at få en bedre hverdag?

I Beauté Pacifique hjælper vi mennesker med at få en bedre hud.
Det lyder måske banalt – men hudlidelser og hudproblemer har stor indvirkning på den enkeltes velbefindende. Kløende og tør hud kan give dårligere søvn og koncentrationsbesvær. Uren hud er drænende for lysten til at være social. Og solskader gør, at huden ældes hurtigere.

Alt det – og meget mere – kan vores dokumenterede produkter forbedre.

Som salgskonsulent hos Beauté Pacifique er det din opgave at hjælpe mennesker, og du får mulighed for at følge kunderne tæt, når du vejleder og rådgiver vores kunder hos vores forhandlere på Sydsjælland.

Du bliver en del af et positivt og fagligt stærkt team. Vi er et dansk firma, der har udviklet og produceret hudplejeprodukter i 20 år og produkterne virker effektivt på både aldersforandringer og solskader.  

Hos vores forhandlere skal du foretage hudanalyser ved hjælp af vores avancerede ultralydscanner samt vejlede og rådgive kunder i Beauté Pacifique-produkterne. Du vil få grundig oplæring i både produkter og ultralydscanner, inden du skal stå på egne ben.
Du skal desuden sørge for, at vores produkter står flot på hylderne og at der er fyldt op med varer.

Det er et krav, at du har bopæl i området Ringsted / Næstved  og det er nødvendigt, at du har branchekendskab. Hvis du kan nikke ja til ovenstående, så er det måske dig, vi søger.

Om dig

  • Du er imødekommende og selvstændig
  • Du er serviceminded og imødekommende og sætter en ære i at give hver enkelt kunde en god oplevelse. 
  • Du bor i Ringsted / Næstved og har branchekendskab

Vi tilbyder

  • Fastansættelse
  • Et spændende job med mulighed for at følge kunderne tæt
  • Fuld tid (37,5 timer ugentligt)
  • Løn efter kvalifikationer    
  • Fimabetalt sundhedsforsikring

Vil du vide mere?
For yderligere information om stillingen kontakt Teamleder Sandra H. Andersen på 98 57 31 00.

Send din ansøgning
til Sandra H. Andersen på sandra@beaute-pacifique.com hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Læs mere om Beauté Pacifique på http://www.beaute-pacifique.com

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.