Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Salgskonsulent til Resolut - erhvervsrengøring i Nordjylland


Vil du være del af et succesfuldt team og har du lyst til at arbejde med salg af erhvervsrengøring - og med Nordjylland som distrikt?

Resolut i Pandrup har siden 2007 serviceret små og mellemstore virksomheder med en bred vifte af rengøringsydelser og er i dag en succesrig servicevirksomhed inden for området. De er 65 dygtige og engagerede medarbejdere, som alle bidrager til et stærkt sammenhold, hvor det absolutte fokus er på tilfredse kunder.

Til en nyoprettet stilling søges en sælger med b-t-b salgserfaring inden for området eller relateret branche. Du er kendt i Nordjylland og har et stærkt netværk samt en tillidsskabende personlighed.

Som sælger hos Resolut har du et professionelt og engageret team i ryggen, og rengøringsydelser i høj kvalitet.

Læs mere på http://www.resolut.dk

Opgaven

Med afsæt i Pandrup og Nordjylland, bliver din primære opgave at lave opsøgende salg og have kundebesøg med udvalgte virksomheder i området. Du står selv for at booke og planlægge dine møder, og vil løbende holde statusmøder omkring salget med direktøren. Du vil arbejde meget selvstændigt, men med tæt kontakt og i samarbejde med dine kollegaer på kontoret, så I sammen får lavet den helt rigtige løsning til hver enkelt kunde.

Kort og godt; et alsidigt job med fart over feltet.

Din profil

Vigtige egenskaber er gennemslagskraft, forhandlingsvant, vedholdende, energisk og god til at opbygge vedvarende kunderelationer. Du bor i Nordjylland og kører ud fra din bopæl, og møder ind på kontoret i Pandrup efter behov.

Du bliver del af en virksomhed, hvor et ord er et ord og en aftale en aftale. Du kan genkende dig i dette og er selv ærlig og troværdig i dit arbejde.

Du har godt humør og en positiv indstilling, og forstår vigtigheden i at levere en serviceydelse som rengøring er. Du har gerne brancheerfaring, men kan også have erfaring inden for andre områder, hvor salg har været en naturlig del af din arbejdsdag og hvor du har kørt på landevejen som sælger. Med en ihærdig salgsindsats vil du være med til at fortsætte den positive vækst i virksomheden.

De tilbyder

God fast løn og en bonusordning, pension, firmabil, mobil og bærbar. Ansættelse i en succesfuld virksomhed, hvor der er højt til loftet. Du bliver en del af et engageret team, hvor alle tager ejerskab for forretningen.

Spørgsmål kan rettes til Niels Møller på 30214515. Der afholdes løbende samtaler og start er senest 1. april 2018.




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her