Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Salgskonsulenter - Vil du på eventyr - men har du ikke den store opsparing, eller frygter du at komme hjem med gæld? TMPO Barcelona søger salgskonsulenter og har den ideelle løsning til dig!

Arbejde og oplevelser med TMPO Barcelona er den perfekte løsning for dig, som trænger til at komme på eventyr, men ikke vil komme tilbage til Danmark med en ophobet gæld. Med TMPO Barcelona kan du nemlig kombinere arbejde og oplevelser på den mest ideelle måde. Vi søger salgskonsulenter til opstart hurtigst muligt.

Konceptet

Du skal vælge at arbejde hos TMPO Barcelona, hvis du er eventyrlysten, gerne vil have et break fra Danmark, er nysgerrig og generelt tiltrækkes af Barcelonas varme, azurblå hav og storbyliv. Måske har du ikke den store opsparing at rejse for - og du ønsker heller ikke at vende tilbage til Danmark med en ophobet gæld. Med TMPO Barcelona kan du bo i og opleve et nyt land og en ny kultur. Samtidig arbejder du som salgskonsulent på TMPOs kontor, smukt beliggende i hjertet af Barcelona, sammen med ca. 25 andre, unge danskere, som du i din fritid og i weekenderne kan nyde Barcelona sammen med.

 

At arbejde hos TMPO Barcelona

Hos TMPO Barcelona får du pyntet dit CV til fremtidig karriere. Du får opbygget kompetencer inden for salg og kommunikation, hvilket er efterspurgt i erhvervslivet. Du udvikler dig konstant, og vi tør godt love, at du er rigere på både oplevelser og kompetencer, når du tager herfra igen.   

Dit arbejde kommer til at bestå i at kontakte danske kunder på vegne af nogle af Danmarks største virksomheder og organisationer. Vi har forskellige projekter, både inden for salg, mødebooking og NGO hjertesager. Sammen finder vi det bedste projekt for dig. Det er ikke et krav, at du har erfaring inden for salg, telemarketing eller lignende. Til gengæld er det vigtigt, at du brænder for at blive dygtig og lære en masse. Du får din daglige gang i en energisk virksomhed, fyldt med dygtige og glade mennesker.

 

Oplevelser

Hvis du vil kombinere nye udfordringer med fantastiske oplevelser, så er TMPO Barcelona noget for dig. Her får du en fantastisk arbejdsplads i et højt t(e)mpo, og samtidig kan du nyde kulturlivet med alle dets facetter: Hav, strand og palmer, gribende arkitektur, et lækkert cuisine og fantastisk landskab. Ikke mindst for dig, der nyder et aktivt liv, er her uanede muligheder inden for træning, cykling, svømning etc. Er du desuden til fest og farver, er du havnet det helt rigtige sted. 

 

Om dig

- Du kan godt lide at have det sjovt på arbejde, men du er også indstillet på at knokle for dine resultater. 

- Du har det med arbejde lidt ligesom, du har det med sport: Du får et kick ud af at "score" og nå de mål, du har sat dig for

- Du er god til at opsøge hjælp og sparring, for du har lyst til at udvikle dig og hver dag blive endnu bedre til dit arbejde

- Du arbejder selvstændigt og resultatorienteret - og så har du viljen til at lykkes.

- Du er smilende og glad og bibringer positiv stemning til afdelingen. Er du lidt af en energibombe, er det kun godt. 

- Din positivitet smitter af - både over telefon og på dem, du omgås med

- Du elsker at arbejde et sted, hvor der altid er gang i den og højt humør.

 ... Kan du sætte flueben ved det meste? Så er det bare med at søge. 

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe på (+45) 89202020. 

- Vi søger medarbejdere til opstart hurtigt muligt.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen i TMPO Barcelona.

 

Vær opmærksom på, at du skal være flydende i dansk tale for at komme i betragtning til jobbet.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her