Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Salgskoordinator med kundeansvar søges til Skjern Papirfabrik

 
På vegne af Skjern Papirfabrik tilbyder vi et spændende job med stort udviklingspotentiale som salgskoordinator. Med solid sparring fra salgschefen og dine kollegaer bliver du en nøglespiller for virksomheden, hvor du både varetager koordinatoropgaver og har det daglige ansvar for et udvalg af danske og udenlandske kunder. 
 
Om jobbet 
I jobbet varetager du opgaver, der vedrører alle aspekter af salget - fra den initierende kontakt til kunden til opfølgning på slutleverancen. Du kan forvente ca. 30 rejsedage om året. 
 
Derudover kan du se frem til at beskæftige dig med: 
  • En tæt dialog med kunden, primært pr. telefon og e-mail, men også via deltagelse i kundebesøg. 
  • Vedligeholdende samt opsøgende salg til kunder i definerede lande. 
  • Tilbudsgivning, ordrebehandling og proaktiv opfølgning. 
  • Deltagelse i produktudvikling. 
  • Kvalitetskontrol. 
  • Ad hoc opgaver. 
Du vil anvende Navision i dit daglige arbejde til bl.a. oprettelse af salgsordrer samt opfølgning på leverancer.  
 
Om dig 
Den ideelle kandidat har erfaring fra en stilling som salgskoordinator, intern sælger eller salgsbackup. Du er måske nået til et sted i din karriere, hvor du føler dig klar til at varetage en mere udadvendt jobfunktion, men fortsat gerne vil beskæftige dig med opgaver fra salgskoordinatorrollen.  
 
Du er omstillingsparat og positivt indstillet overfor indkommende arbejdsopgaver. Har du god talforståelse, vil det bestemt være en fordel.  
 
Derudover forventer vi, at du: 
  • Er serviceminded, kontaktskabende og tålmodig. 
  • Kan kommunikere på flere niveauer, da du er i kontakt med flere forskellige typer mennesker hver dag. 
  • Er en god planlægger, der forstår at strukturere din hverdag. 
  • Bidrager til det kollegiale fælleskab med godt humør 
  • Taler og skriver engelsk på et højt niveau. 

Skjern Papirfabrik tilbyder 
  • Spændende og varierende arbejdsopgaver i en afdeling med stor kontaktflade til kunder og kollegaer.  
  • En udfordrende og afvekslende hverdag i en velkonsolideret virksomhed. 
  • Et job i en åben organisation med en uformel omgangstone og dedikerede medarbejdere. 
 
Om Skjern Papirfabrik  
Skjern Papirfabrik er en ordreproducerende virksomhed med 75 ansatte. Fabrikken producerer årligt 65.000 tons karton og papir, som er produceret af 100 % genbrugspapir. Produkterne leveres hovedsageligt som halvfabrikata til videre forarbejdning hos kunder i Europa. Omkring 90 % af produktionen eksporteres. 
 
Produkterne produceres under stor hensynstagen til miljøet, og Skjern Papirfabrik er miljøcertificeret efter ISO 14001 og energicertificeret efter ISO 50001. Derudover er virksomheden kendt i markedet for at levere produkter af høj og stabil kvalitet, et højt serviceniveau, fleksibilitet samt overholdelse af indgåede leveringsaftaler. 
 
Se mere på: www.skjernpaper.com .
 
Arbejdssted 
Skjern Papirfabrik A/S, Birkvej 14, 6900 Skjern 
 
Ansøgning og kontakt 
JKS CAREER er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor.  
 
Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag. 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anne Lenith på tlf.: +45 30 85 13 07.  
 
Første samtale vil blive afholdt hos JKS CAREER. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her