Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Salgsleder til VVS/badtilbehør m.m. - til vores livsstilshus i Lyngby!

Johannes Fog er stedet hvor kvalitet og service er i højsædet – både i forhold til kunder og medarbejdere. Vi søger lige nu en kollega til vores store afdeling med alt indenfor VVS og badtilbehør.

Med reference til salgschefen får du ansvaret for afdelingen – herunder afdelingens dygtige medarbejdere. Du får i samarbejde med salgschefen ansvaret for markedsføring og udarbejdelse af kundearrangementer og udstillinger, samt indkøb til vores flotte afdeling. Du er således med til at udvælge afdelingens sortiment og varer til markedsføring.

Du skal være med til at give vores kunder individuel og professionel service og rådgivning om vores brede sortiment af spændende mærkevarer. Vores produkter er af høj kvalitet – og kundens købsoplevelse hos os skal være af tilsvarende høj kvalitet. Derudover skal du i det daglige sørge for, at der er den rette mængde varer på hylderne samt sikre, at afdelingen fremstår ordentlig, ryddeligt og indbydende.


Dig

Du har erfaring med VVS produkter og smart tilbehør dertil. Du har sans for indretning og interesserer dig for ”moden” indenfor tilbehør som fx lækre håndklæder, cremer, sæber, kosmetik og andet til personlig pleje, pynt til badeværelset og lign. Er du uddannet isenkræmmer er det en fordel. Du har situationsfornemmelse og sans for god kundebetjening. Du kan sammenkæde godt købmandskab med rollen som professionel rådgiver. Du engagerer dig, og du har en positiv indstilling til nye udfordringer.


Os

Du får en spændende og afvekslende hverdag, i en virksomhed med et meget bredt og stærkt varesortiment. Løn forhandles i overensstemmelse med kvalifikationer.


Send venligst din ansøgning via linket i dette stillingsopslag. Du er også velkommen til at ringe til Svend Erik Hansen på telefon 22 17 12 38 for yderligere oplysninger om den ledige stilling.



Se mere på vores ansøgersite: https://johannesfog.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.