Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Salgsorienteret Kundeservicemedarbejder

Det Danske Klasselotteri A/S, som er beliggende på Rådhuspladsen i København, søger en salgsorienteret og serviceminded Kundeservicemedarbejder til vores Kundeserviceafdeling.


Stillingen ønskes besat snarest muligt med en fleksibel og samarbejdsorienteret person, der har let til smil, og som kan håndtere mange opgaver i en ofte travl hverdag. Der er omkring 30 ansatte i Klasselotteriet, og Kundeserviceafdelingen er placeret i et åbent kontorområde med både personlig, telefonisk og e-mailbetjening af spillere.


Kulturen i virksomheden er præget af sammenhold, hvor man altid er parate til at hjælpe hinanden. Klasselotteriet er en sund virksomhed, der til fulde lever op til de krav, der stilles til en ansvarsfuld og moderne virksomhed.


Stillingen:

Arbejdsopgaverne til stillingen som kundeservicemedarbejder består primært i kundebetjening via telefon, mail, brev og direkte personlig betjening. Derudover er der en række andre opgaver, herunder databasevedligeholdelse, indtastning af bestillinger, arkivering, postbetjening m.v.


Vi forventer:

  • Du har en god telefonstemme, evner at lytte og helst erfaring med telefonbetjening, f.eks. fra call-center.
  • Du er hurtig på tasterne og fortrolig med IT, herunder MS Office-pakken.
  • Du har generelt let ved at lære nye systemer, er omhyggelig og har ordenssans.
  • Du er talstærk, god til dansk retskrivning og til at formulere dig præcist.
  • Du har et udpræget stort servicegen og er salgsorienteret.
  • Du er tålmodig og har en høj stresstærskel.
  • Du er i besiddelse af et smittende godt humør, er positiv, stabil og fleksibel.

Vi tilbyder:

  • Du bliver en del af en mindre, men ambitiøs og spændende virksomhed, hvor du som Kundeservicemedarbejder stortrives med opgaver, hvor tingene til tider går stærkt.
  • Løn, der modsvarer dine kvalifikationer.
  • Ferie efter ferielovens bestemmelser.
  • God pensionsordning efter 3 måneders ansættelse.
  • 37½ timers arbejdsuge, der efter aftale placeres mellem kl. 08.30–18.00.
  • Gode og ansvarsfulde kolleger, der værdsætter holdånd og godt humør.

Sådan søger du:

Send din ansøgning og dit CV via knappen "Send ansøgning", senest den 13. november 2020. Vi glæder os til at høre fra dig. Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kundeservicechef Dorthe Bøje Rasmussen på telefon: 3342 0942.


Om Det Danske Klasselotteri A/S

Det Danske Klasselotteri A/S er Danmarks ældste lotteri og blev oprettet for 260 år siden og drives i dag som et statsejet aktieselskab.


Se mere på vores ansøgersite: https://klasselotteriet.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.