Du nørder med alverdens gør-det-selv projekter og indretning, du elsker at levere en god rådgivning, og du forstår at kommunikere med private- og professionelle kunder.
Kan du genkende dig selv? Så vil vi gerne hilse på dig...
Mosaikhjørnet? søger en ansvarlig og fagligt dygtig salgsrådgiver til vores butik i Glostrup. Jobbet består i at vejlede kunder fliser, møbler, værktøj og badtilbehør.
Hvem er du?
Du har med fordel kendskab til flisebranchen eller har en uddannelse inden for detailhandel. Måske du har en håndværksmæssig uddannelse eller bare betegner dig selv som en gør-det-selv-type. Du arbejder løsningsorienteret og struktureret, er serviceminded og udadvendt og kan bevare overblikket også på de travle dage. Du motiveres af at yde en god service og hjælpe kunderne fra start til slut. Du har flair for IT. Du er ikke bange for at tage et truckkort, hvis du ikke har ét.
Det gør dig stolt
... at give en professionel rådgivning og samtidig sælge vores kunder en løsning, de bliver glade for mange år fremover. Du er ligeledes stolt af at være en del af et stærkt brand, som står for faglighed, passion og ansvarlighed. Ikke mindst har du lysten til at være blandt gode kolleger både lokalt og på landsplan.
Du kan forvente
... at blive en del af et miljø med en uformel og afslappet atmosfære. Du vil desuden få et grundigt kendskab til flise- og indretningbranchen samt få gode muligheder for at udvikle dine talenter inden for vores varesortiment. Stillingen er på fuld tid, og da vi er et detailudsalg, arbejder vi også om lørdagen. Dette kompenseres med et fridagssystem.
Interesseret?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt. Opstart af stillingen er 1/2-2022 og gerne før.
Send din ansøgning samt CV til Morten Væver på mvp@mosaikhjornet.dk
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk