Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sammedagskirurgisk afsnit søger en ny kollega til endoskopien.

Vi er en positiv sammentømret personalegruppe med en høj faglig standard. Der er ”højt til loftet” og vi prioriterer humor, dialog og kollegialt sammenhold som en vigtig del af vores hverdag. Vi har et godt samarbejde i sygeplejegruppen, da vi er meget afhængige af hinanden. Der er mange uddelegerede ansvarsområder og vi er gode til sammen at udvikle vores sygeplejefaglige funktioner.

Du skal kunne lide at arbejde selvstændigt samtidigt med at have et tæt samarbejde med lægegruppen. Endoskopien er en god blanding af instrumentel sygepleje, sedation/overvågning af patienter og ikke mindst vejledning og information til den enkelte patient. Sidstnævnte er noget som prioriteres og der sættes tid af til.

Vi har aktuelt fire endoskopiske undersøgelsesstuer og en tilhørende opvågningsstue som vi selv bemander. Vi assisterer til koloskopier og gastroskopier på en bred patientgruppe, hvoraf en stor del er henvist i pakkeforløb med mistanke om cancer. Desuden anlægges der PEG sonder på indlagte patienter og vi har en stue om ugen, hvor patienterne bliver skoperet i fuld anæstesi.

Afsnittet består også af to operationsstuer og en opvågning, hvor vi arbejder indenfor det ortopædkirurgiske speciale med operationer som omfatter hånd- og fodkirurgi, knæatroskopier, korsbånd og skuldre.

Som elektivt afsnit har vi et højt flow af patienter, så du skal kunne trives med mange kortvarige og fokuserede patientkontakter i løbet af en dag.

Vi er aktuelt 18 sygeplejersker og en serviceassistent ansat i afsnittet. Afsnittet har åbent mandag – fredag i tidsrummet 07.30-16.00

Hvis du har lyst til at være en del af dette - så søger vi en kirurgisk erfaren sygeplejerske med minimum 4 års klinisk erfaring fra kirurgisk sengeafsnit eller tilsvarende. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men der er mulighed for ansættelse på 32 timer/ugentligt.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23/7. Hvis du pga. sommerferie er forhindret i at komme til samtale den dag, må du meget gerne notere det i din ansøgning, samt byde ind med alternative datoer.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.