Vi søger en faglig stærk og passioneret kollega, der formår at hjælpe vore ledere og medarbejdere til, at samskabe bedre løsninger omkring kerneopgaverne sammen med borgerne!
Vi har dedikeret os til samskabelse og ønsker at arbejde strategisk og målrettet med dette på alle niveauer af organisationen, fordi vi tror på Tønder Kommune som et fællesskab, hvor vi hver især investerer vores forskellige ressourcer, for sammen at skabe bedre løsninger.
Som konsulent hos os får du til opgave at integrere samskabelse som mindset i den almindelige ledelse og i den daglige praksis. Din primære opgave bliver at implementere Tønderkonceptet for samskabelse i hele organisationen samt forankre metoder og mindset bag den samskabende kultur.
Kan du svare ja til følgende, så venter der dig en spændende opgave i Tønder Kommune
- Har du lysten og evnen til at understøtte andre i at lykkes?
- Tør du møde og udfordre dine kolleger i organisationen med udgangspunkt i deres perspektiv og ståsted?
- Formår du at smitte andre med dit store engagement, nysgerrighed og glæde ved at tingene flytter sig, også selv om det kun er små skridt?
Vi har gennem det sidste år udviklet vort eget koncept for Action Learning, der sikrer ledere og medarbejdere de rette kompetencer, metoder og værktøjer til at få samskabelse indarbejdet som en del af kerneydelsen. I 2020 har vi gennemført de første to Action Learning-forløb, og de første erfaringer er i hus – men vi er kun lige startet. Vi forventer, at der i årene fremover afholdes 2 årlige forløb.
Drejebogen er skrevet, og metodekittet er udviklet og afprøvet - din opgave bliver nu at gribe ansvaret for projektet og drive forandringen videre. Vil du være med?
Læs mere om Action Learningforløbet og metodekittet.
Samtidig arbejder vi på et stort fælles samskabelsesprojekt på skoleområdet i Tønder Kommune, med bred inddragelse af børn, forældre, medarbejdere og ledere. Projektet har opstart i foråret 2021 og vi forventer, at du har ambitioner og evnen til at udgøre en af de bærende kræfter i projektet. Skoleprojektet gennemføres i samarbejde med Syddansk Universitet.
Vores forventning til dig som samskabelseskonsulent i Tønder er, at du - har en relevant samfundsvidenskabelig/humanistisk akademisk uddannelse
- arbejder videns- og forskningsbaseret
- har Design Thinking som tilgang og mindset
- har indgående erfaring med forandringsledelse og samskabelse; gerne i offentlige organisationer
- har erfaring fra praksis, og ved hvad medarbejderne møder, når de kommer hjem fra et action learning forløb, og skal implementere i egen praksis
- har en god forståelse for arbejdsgange og organisatoriske processer
- har erfaring med at facilitere processer og workshops
- har evnen til at indgå i samarbejde med ledere og kollegaer på alle niveauer i organisationen
Og vigtigst af alt, at du er proaktiv, nysgerrig, kreativ og vedholdende med evnen til at tage styring på projekter og få ting til at ske! Du følger op på det nødvendige, kommer i mål med dine opgaver - og sætter altid en ære i at levere høj kvalitet i opgaveløsningen.
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor - vi har høje ambitioner og mangeartede opgaver
- der leveres høj kvalitet i opgaveløsningen, ofte indenfor snævre deadlines
- der er et stærkt sammenhold, og hvor vi tør spille hinanden gode
- vi har indført en stærk læringskultur, hvor vi afprøver, lærer, justerer og deler viden
- vi har afskaffet 0-fejlskulturen
- tilstedeværelse på arbejdspladsen vægtes højt, fordi vi tror på at relationer gør en forskel; vi er hinandens forudsætninger for at lykkes.
I HR-afdelingen sætter vi en ære i at finde fælles løsninger og skabe synergier på tværs. Derfor tænker vi også samskabelse ind som en del af vore fælles tilgange og metoder i Tønder Kommune – herunder vore leveregler, organisatorisk læring, arbejdsmiljø, MED- organisationen samt leder- og medarbejderudvikling.
Læs mere om, hvordan samskabelse er en del af den røde tråd i Tønder Kommunes tilgange og metoder. Vi arbejder ud fra Tønder Kommunes fælles sæt af leveregler, der sætter rammen for et sundt og godt arbejdsmiljø, med mulighed for personlig og faglig udvikling.
Ansøgning og kontaktHar du lyst til at fortsætte og videreudvikle arbejdet med samskabelse i Tønder Kommune, er du velkommen til at få yderligere information om stillingen hos fagchef for Politik & Udvikling Carina Scheelke på casc5@toender.dk og tlf. 20 11 95 41, eller udviklingskonsulent Lene Kjærgaard Christensen på lekch@toender.dk og tlf. 21 64 14 90. Vi behandler alle henvendelser fortroligt.
Yderligere oplysninger - Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Der afholdes samtaler fredag den 22. januar, fra kl. 8.00
- Eventuel anden samtalerunde afholdes den 26. januar, fra kl. 13.00
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket.