Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Saxoly Børnehus søger pædagog i 2 års vikariat

 

Saxoly Børnehus søger 1 pædagog til Børnehaven - Pirater 15. februar 2021 i vikariat på 2 år, 30-32 timer ugentligt

 

Saxoly Børnehus er en integreret institution beliggende i Saxogade og på Sønderboulevard med på 60 vuggestuebørn, 80 børnehavebørn fordelt på 2 adresser og 34 medarbejdere. Vi er den del af den selvejende klynge Saxoly. Herudover har vi en hytte i Hareskoven og en koloni på Bøtø.

Vi søger, en pædagog der er motiveret for det pædagogiske arbejde både ude og inde, da vi i børnehaven har en minibus- blåhvalen, der kører på skift mellem vores 2 afdelinger, til vores hytte i Hareskoven, i naturen og andre spændende steder.

Hos Piraterne er vi 40 børn, 5 pædagoger og 2 medhjælpere. Vores afdeling er inddelt i aldersintegrerede grupper. Vi søger medarbejdere, der kan lide at have bolde i luften, kan lide struktur, og at strukturen skal tilpasses vores hverdag og børnene. Vi er ofte i vores hytte i Hareskoven og du skal derfor have lyst til udeliv. Åbenhed, humor og faglighed kendetegner Saxoly.

I Saxoly lægger vi vægt på, at du som personale har en høj grad af medbestemmelse, og har indflydelse på de demokratiske værdier og processer, som hverdagslivet i Saxoly er bygget op omkring. Vi vægter at se mulighederne i hverdagen, som hele tiden byder på nye krav og udfordringer. Vi sætter fokus på et anerkendende og rummeligt miljø, hvor børn og forældre mødes af omsorgsfulde og nærværende voksne, hvor barnets udvikling og trivsel er i centrum.

Faglig og personlig udvikling vægter vi højt. Vi afholder MUS-samtaler, ugentlige stuemøder og personalemøder 9 gange årligt, pædagogiske dage og månedlige ressourceteams møder med fagpersonale.

Vi søger en kollega med relevant pædagogisk uddannelse. Om du er erfaren eller nyuddannet er underordnet, bare du er engageret og nærværende i dit pædagogiske arbejde. Har overblik, høj faglighed og forståelse for inklusion og kan tage pædagogiske initiativer.

Vi er en personalegruppe med mange forskellige kompetencer og måske har du en særlig kompetence, du kan bidrage med.

Kontakt: Pædagogisk leder Ditte Andersen på 20198981 for yderligere information eller besøg.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med BUPL. Der indhentes straffeattest og børneattest på dem der indstilles til stillingerne.

Ansøgningsfrist: onsdag d. 24.feb. 2021

Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende

 Ansøgning: sendes på mail til dittan@kk.dk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.