Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

ScanPeople søger Account Manager for Prodesign A/S

ScanPeople søger en kandidat, der er klar på at give kunderne den bedste og mest professionelle serviceoplevelse. Vi søger dig, der har erfaring med at skabe gode kundedialoger og kan starte op hurtigst muligt.

ARBEJDSOPGAVER

Din primære arbejdsopgave vil være at kontakte nye potentielle kunder, som passer godt ind i forretningen. Det kan være kunder som bilforhandlere, håndværkere, mindre butikskæder og lokale virksomheder i nærområdet. Gennem opkaldene, har du fokus på at fortælle kunden om vores produkter og services, samt yde en god service. Det er derfor en betingelse, at du tidligere har arbejdet med salg over telefonen, og at det føles naturligt for dig. Det er ikke nødvendigt, at du kender alle Prodesigns produkter, da du bliver oplært til at kunne vejlede kunden i hele deres produktsortiment.

HVERDAGEN HOS PRODESIGN

Prodesign A/S er en mellemstor skiltevirksomhed, som har speciale i indpakning af biler, dekoration af biler, skilte med og uden lys, folie og solfilm. De har snart 25 års jubilæum, og har altid haft et godt omdømme hos både kunder og leverandører. De råder over de største og bedste maskiner i branchen - og er pt. 10 dygtige og engagerede medarbejdere, som venter en ny kollega.Din hverdag vil være travl, men der er altid plads til at have det sjovt med kollegaerne. Det er vigtigt, at du har et højt drive - og at du kan motivere dig selv og være vedholdende.

DIN PROFIL

  • Du har god erfaring med salg over telefonen
  • Du har nemt ved at kontakte nye kunder
  • Du er mester i god kundeservice
  • Du har ja-hatten på, hver dag!
  • Du er ansvarsfuld og pligtopfyldende
  • Du motiveres af at skabe gode resultater
  • Du har gode formuleringsevner
  • Du har kendskab til Outlook og Excel
  • Du taler og skriver flydende dansk

PRODESIGN TILBYDER

  • Et godt arbejdsmiljø blandt glade og dygtige kollegaer
  • Arbejdstider fra 7.30-16.00 mandag – torsdag og 7.30-14.00 fredag
  • En fast grundløn og gode provisionsmuligheder
  • Grundig oplæring og træning
  • Personlig og faglig udvikling, hvor du kan skabe din egen karriere
  • Mulighed for på længere sigt at deltage i ansættelsen af en ny kollega

ANSØGNINGSFRIST

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt og kalder løbende til samtaler. Vi venter på den rette kandidat, men send hellere din ansøgning i dag end i morgen.

ANSØGNING

Finder du ovenstående ligeså spændende som os og er du klar til nye udfordringer, skal du via nedenstående link indtaste dine oplysninger og uploade ansøgning og CV.
?http://www.scanpeople.axp.dk/index.php?axp_act=adetails&version=1&axp_recruitment_references[]=10197

- For yderligere information, kan Christian Behrenthz Olesen eller Andreas Sølling fra ScanPeople kontaktes på telefon 43 31 00 71 – http://www.scanpeople.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

OM SCANPEOPLE

ScanPeople er en solid og dynamisk, danskejet virksomhed i Scanavo gruppen. Vi er yderst servicemindede og kompetente rådgivere. En af

ScanPeoples store styrker er medarbejdernes meget forskelligartede baggrunde.

Vi besidder et vidtrækkende rekrutteringsnetværk og en bred erfaring med vikarassistance, search, rekruttering, interim management og outplacement. Vi har med ScanPeoples blå division valgt at specialisere os i at levere personale indenfor Industri, Medico, Teknik og Pharma.

Yderligere information findes på http://www.scanpeople.dk – Her kan du i tillæg finde ScanPeoples grønne division som er specialiseret i at levere personale indenfor Salg, Marketing, Kontor og Administration.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her