Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Schous Børnehus søger to pædagoger 35-37 timer - en til vuggestuen og en til børnehaven!

Vi søger pr. 1/3-21 eller hurtigst muligt herefter en pædagog til henholdsvis vores vuggestue og børnehave. Hos os er det vigtigt, at du er fagligt velfunderet og du kan sagtens være nyuddannet. Hvis du er det, er vi klar til at tage imod dig og hjælpe dig godt i gang som pædagog.
Schous Børnehus er en selvejende daginstitution tilknyttet paraplyorganisationen FOBU og vi er en del af netværket MUFFEN. Huset har 3 vuggestuegrupper med hver 12 børn og 2 børnehavegrupper med hver 24 børn fordelt på to etager i et skønt område tæt på bibliotek, børneteater, kirkegård, gadekær og Utterslev mose. Vi bruger gerne vores to ladcykler til at komme lidt omkring.
Vi ønsker pædagoger, som kan bidrage til at skabe de bedst mulige rammer for vores børn og i Schous børnehus arbejder vi med trygge og stimulerende pædagogiske læringsmiljøer. Vi vægter nærvær højt og vores personalegruppe brænder for deres arbejde. Derudover værdsætter og værner vi om det gode forældresamarbejde.
Vi arbejder i små grupper i hele huset, og i børnehaven arbejder vi også med fri for mobberi, som alt sammen er med til at understøtte alle børns mulighed for at deltage i gode børnefællesskaber som en forudsætning for hvert barns trivsel.
Vi er et hus i udvikling, hvor der er plads til, at du kan sætte dit præg.
Vi lægger vægt på, at du:
• Har en lyttende og tillidsfuld tilgang til mennesker og er konstruktiv, fremadrettet og bidrager til, at vi hele tiden gør hinanden bedre
• Viser glæde, engagement og har energi i arbejdet med børn, forældre og kollegaer og har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med disse
• Kan se vigtigheden i forældresamarbejdet som en integreret del af fagligheden
• Kan omsætte din pædagogiske viden og refleksion i forhold til de givne muligheder
• Er positiv, nysgerrig, undrende og anerkendende i forhold til det pædagogiske arbejde
Vi tilbyder:
• En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og positive kollegaer
• Et hus, hvor vi udviser respekt for hinanden, er åbne og har en anerkendende tilgang til hinanden
• Høj faglighed blandt dine kollegaer
• Et hus hvor børn trives og udvikles

Vi vil holde samtaler løbende - dog senest uge 8.
Yderligere oplysninger:
Stillingerne er begge på 35-37 timer om ugen.
Send din ansøgning og relevante bilag til di8e@kk.dk inden d. 21/2-21. Vi holder samtaler løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny løn.
Hvis du har spørgsmål eller vil aftale besøg, kan du kontakte konstituerede souschef Rikke Skjøth eller leder Dorte Jørner på 38 10 81 05/24 24 75 55.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.