Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sclerosehospitalet i Ry søger ernæringsassistent

Køkkenet på Sclerosehospitalet i Ry søger uddannet ernæringsassistent til tiltrædelse 1. april 2018, gerne før. Stilling er på 34 timer i gennemsnit ugentligt med weekendvagt ca. hver 4. uge. Arbejdstiden er fortrinsvis i tidsrummet kl. 06.30-13.30, der kan desuden blive tale om enkelte aftenvagter fx i forbindelse med arrangementer.

Vi fremstiller dagligt mad til ca. 36 mennesker med sclerose, derud over varetager vi forplejning til møder og lign. i huset. Hver dag laver vi ny tilberedt mad af friske råvarer. Vi lægger vægt på, at maden er sund og grøn med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens officielle kostråd. Vi anvender økologiske råvarer, når det er muligt, og vi har opnået økologisk bronzemærke. Maden er en integreret del af rehabiliteringen af patienterne, og mange af vores patienter har behov for særlig kost grundet fødevareintolerance, over- eller undervægt.

Køkkenet er et lille team bestående af fire ernæringsassistenter, en køkkenassistent samt en klinisk diætist, der fungerer som daglig leder. Vi kan tilbyde et positivt og anerkendende arbejdsmiljø med engagerede kolleger.

Opgaver:

  • Tilberedning af varm mad til middag, kold anretning til aften, samt mellemmåltider og evt. bagning
  • Klargøring af frugt og grønt
  • Opvask, rengøring og egenkontrol
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø i køkkenet
  • Daglig kontakt med kollegaer og patienter i hele huset
  • Medvirke i den daglige planlægning

Vi forventer at du:

  • Er uddannet ernæringsassistent
  • Kan lide at lave sund mad fra bunden af friske råvarer og kan bidrage til at mindske madspild
  • Har erfaring med at fremstille forskellige diæter
  • Lægger vægt på kvalitet
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidigt kunne indgå i et team
  • Har en høj produktivitet, er god til deadlines og kan bevare overblikket
  • Ønsker at bidrage til at give patienterne en god oplevelse med mad og måltider

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte leder af køkkenet Hanne Bæk Thorup på Tlf.: 9660 8812 (i perioden 5.- 8. februar 2018)

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Danske Regioner og Kost- og Ernæringsforbundet.Din ansøgning sendes på mail til: ry@sclerosehospital.dk mrk. ”Ernæringsassistent”. Der vil blive afholdt samtaler fredag den 23. februar 2018.

Har du ikke hørt fra os efter fredag den 23. februar 2018, er stillingen besat til anden side.

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 19. februar 2018, kl. 8.00 

Sclerosehospitalerne er selvejende institutioner med overenskomst med Region Midtjylland. Hospitalet i Haslev har 86 medarbejdere og 50 senge og hospitalet i Ry har 60 medarbejdere og 36 senge. Vi modtager mennesker med sclerose til rehabiliteringsforløb af forskellig varighed.

Sclerosehospitalerne er små hospitaler med korte kommandoveje og et godt samarbejde på alle niveauer i organisationen. Udover det faste personale har hospitalerne socialrådgivere tilknyttet som konsulenter. Vil du vide mere om Sclerosehospitalerne så kig på www.sclerosehospitalerne.dk


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her