Sclerosehospitalet i Ry søger sygeplejerske til aftenvagt

På Sclerosehospitalet i Ry søger vi sygeplejerske til aftenvagt, gennemsnitlig arbejdstid 24 timer/uge (evt. 20-22 timer, hvis det ønskes), i perioden 1. maj 2018 til 31. december 2019, med mulighed for forlængelse.
Stillingen kan også besættes af Social- og sundhedsassistent.

Dit kommende arbejds- og ansvarsområde

  • Sygepleje, såvel grundlæggende som mere kompleks; herunder på skift med øvrige kollegaer varetagelse af funktionen som ansvarshavende i aftenvagt
  • Praktiske opgaver i fm. aftenvagt

Kvalifikationer

Vi søger en kollega, der har fokus på både høj faglighed og trivsel.

Personlige kvalifikationer

  • Du har et godt overblik og er god til at planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver i forhold til vilkår og rammer
  • Du har fokus på muligheder og løsninger
  • Du er stabil og robust
  • Du spreder glæde og godt humør omkring dig
  • Du formår at bevare energi og overblik i en travl hverdag
  • Du er engageret, ansvarlig og fleksibel
  • Du kan lide både at arbejde selvstændigt og i teams
  • Du evner at dokumentere præcist og effektivt
  • Du har lyst til læring og udvikling

Faglige kvalifikationer

  • Fagligt velfunderet og gerne opdateret i forhold til rehabilitering, sclerose, multisygdomme samt sammenhængende patientforløb
  • Kompetent i forhold til forflytning med og uden hjælpemidler
  • Lyst til og erfaring med at indgå i et tæt samarbejde med patient, pårørende, mono- og tværfaglige kollegaer samt eksterne samarbejdspartnere

Vores arbejdsplads

Sclerosehospitalerne tilbyder behandling, specialiseret genoptræning og rehabilitering til mennesker med sclerose i alle faser, fra nydiagnosticeret til den svært fysisk og kognitivt handicappede. Patienterne indlægges i 2- eller 4- ugers forløb, og der arbejdes helheds-orienteret ud fra patienternes livssituation, ønsker og behov. Der er stort fokus på ind-dragelse af patienter og pårørende samt samarbejde med primær sektor.

Arbejdstiden er primært om aftenen (mødetid hhv. kl. 15-23 og 16-24), og med afløsning i dag- og nattevagt, når der er brug for dette.
Afhængigt af forløb, er der weekendvagt ca. hver 4. weekend.
Hospitalet er lukket, og der er derfor ferie, mellem jul og nytår, i Påsken samt uge 28-29-30.

Sclerosehospitalet er en arbejdsplads med

  • Spændende og meningsfulde opgaver på højt specialiseret niveau
  • Rig mulighed for læring og udvikling
  • Dygtige, hjælpsomme og engagerede kolleger
  • En dynamisk organisation i rivende udvikling, hvor patienterne og deres behov er i centrum, og hvor tilbuddene konstant udvikles i sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen
  • En arbejdsplads i naturskønne omgivelser

Yderligere oplysninger eller aftale om et uforpligtende besøg

Kontakt Susanne Bøgelund, sygeplejefaglig rehabiliteringsleder, suskre@sclerosehospital.dk, telefon 96 60 88 24.

Ansøgning

På Sclerosehospitalet arbejder vi styrkebaseret, og alle medarbejdere foretager jævnligt styrketest.
Vi vil derfor be' dig om at gennemføre en styrketest (tidsforbrug ca. 15 minutter), og vedlægge den din ansøgning.
Styrketesten er gratis. Du finder den på https://www.viacharacter.org?
Start med at registrere dig, vælg sprog: dansk, og gennemfør herefter testen. Hvis det volder problemer, er du velkommen til at kontakte os.

Ansøgning vedlagt relevante bilag sendes på mail til suskre@sclerosehospital.dk, inden torsdag den 15. marts kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler finder sted på Sclerosehospitalet i Ry, mandag den 19. marts.

Ansøgere, der ikke modtager indkaldelse til samtale, er ikke kommet i betragtning til stillingen.

Ansættelse

Hospitalerne følger overenskomst mellem Danske Regioner og DSR/FOA.

Generelt om Sclerosehospitalerne

Sclerosehospitalerne er foreningsejede specialsygehuse efter Sundhedslovens § 79 og har driftsoverenskomst med Region Midtjylland.
Hospitalet i Haslev har 75 medarbejdere og 50 senge, hospitalet i Ry har 65 medarbejdere og 36 senge. Medarbejderne er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergoterapeuter, diætister, ernæringsterapeuter, fysioterapeuter, neurologer, neuropsykologer, psykologer samt medarbejdere i Service og Administration.

Hospitalerne er små med korte kommandoveje og godt tværfagligt samarbejde.

Patientuddannelse og partnerskab er centrale begreber, og pårørende tilbydes såvel uddannelse som inddragelse før, under og efter indlæggelse. Ligeledes vægtes det sammenhængende patientforløb og et godt samarbejde med patientens bopælskommune meget højt.

Vi lægger stor vægt på faglig og personlig udvikling og har bl.a. prioriteret certificeret coach-uddannelse til et meget stort antal medarbejdere.

Der er et struktureret lærings- og træningsprogram for nyansatte og gode muligheder for videreuddannelse.

Vores værdier er anerkendelse, håb, faglighed, ordentlighed, kvalitet og effektiv ressourceanvendelse.

Se mere på www.sclerosehospitalerne.dk


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Børnesygeplejerske søges

Børnesygepleje v/ Mette Liltorp Stabell

Silkeborg
Børnesygepleje søger en sygeplejerske med børneerfaring og eller erfaring indenfor akut sygepleje. Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og har personlige kompetencer, der kvalificerer dig til at have arbejdsplads hos en familie i en belaste...
Indrykket:10. april 2018
Udløbsdato:5. juni 2018

Hjemmesygeplejen i Favskov Vest Hammel søger sygeplejerske

Hjemmeplejen Favrskov Vest

Silkeborg
Har du lyst til et barselvikariat som hjemmesygeplejerske, så har du chancen nu! En af vores sygeplejersker skal på barsel, og derfor søger vi en sygeplejerske til et barselsvikariat i Hjemmesygeplejen Favrskov Vest Hammel. Du skal være uddannet syg...
Indrykket:18. april 2018
Udløbsdato:13. maj 2018

Sygeplejerske til Sensomotorisk Klinik, Afsnit H2, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Silkeborg
Et sommerferievikariat som sygeplejerske ved Hospitalsenhed Midt, Sensomotorisk Klinik, Afsnit H2, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, er ledig til besættelse i perioden 1 juni til 31. august 2018. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr....
Indrykket:18. april 2018
Udløbsdato:26. april 2018

Sygeplejerske

Hjemmepleje- og Hverdagsrehabilitering - Distrikt Vesterparken/Nat

Viborg
Sygeplejerske til Hjemmeplejen Viborg Kommune HJEMMEPLEJEN VESTERPARKEN Trives du med udfordringer, komplekse sygeplejefaglige opgaver og udvikling af dine kompetencer? Brænder du for et arbejde i tæt samarbejde med borgeren i borgerens eget hjem? S...
Indrykket:20. april 2018
Udløbsdato:7. maj 2018

Sygeplejerske til Hjemmesygeplejen Kjellerup

Hjemmesygepleje

Silkeborg
Brænder du for hjemmesygepleje af høj faglig kvalitet? Vil du sammen med dine sygeplejekollegaer være med til at understøtte borgers egen mestring og sammenhængende borgerforløb? Så er det dig vi søger! En af vores fast aftenvagter har valgt at søge...
Indrykket:20. april 2018
Udløbsdato:21. maj 2018