Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sct. Jørgens SFO søger en pædagog

Vi søger en pædagog på 32-37 timers ansættelse med start 1. august eller hurtigst muligt – gerne nyuddannet med hovedinteresse for SFO-området.

Sct. Jørgens Skole er en stor skole med tre spor på alle klassetrin. Vi ligger fysisk i Roskilde vest, og vi er omgivet af fem tønder land.

Vi har 225 børn i indskolingen/SFO, og fysisk er vi samlet i et indskolingshus. Vi har en nyetableret legeplads og arbejder kontinuerligt på at udvikle vores udearealer til glæde for alle børn.

Alle pædagoger i indskolingen varetager funktionen som klasseansvarlig sammen med dansklæreren i en klasse.

På Sct. Jørgens Skole/SFO arbejder vi med at skabe en spændende hverdag, hvor børnene oplever helhed i hele deres dag.

Derfor søger vi en troværdig voksen, der har lyst til at være sammen med børnene, og gerne med et glimt i øjet samt begge ben plantet på jorden.

Vi forventer af dig:

  • At du er pædagoguddannet, gerne nyuddannet men med interesse for at arbejde med aldersgruppen.
  • At du er fagligt dygtig og ambitiøs og både ser og anvender børnenes ressourcer.
  • At du kan tage ansvar både i undervisningssituationer og i SFO.
  • At du har fokus på at styrke barnets faglige og sociale kompetencer.
  • At du kan tilrettelægge pædagogiske aktiviteter målrettet denne aldersgruppe.
  • At du kan og vil indgå i et professionelt læringsfællesskab med dine kollegaer og ledelsen.
  • At du har forståelse for betydningen af et tæt forældresamarbejde.
  • At du er en pædagog, der har en inkluderende tilgang til dit pædagogiske arbejde. 

Vi kan tilbyde:

  • En pædagogstilling i et spændende og udviklende miljø.
  • At du bliver en del af Roskilde Kommunes udviklingsprojekt ”Det gode børneliv i SFO”.
  • En skole og SFO, der vægter trivslen hos børn og medarbejdere højt.
  • Fælles forberedelseslokale for pædagoger med en personlig arbejdsplads.
  • PC og iPad som en del af det personlige arbejdsredskab.
  • En skole/SFO, hvor vi har en stærk tradition for et tæt samarbejde på skolen mellem alle personalegrupper.
  • Teams, der vægter det gode samarbejde og faglig sparring.
  • En personalegruppe, hvor der er en god fordeling af yngre og ældre kollegaer, og hvor vi har en ligelig kønsfordeling.
  • Danmarks første DGI-certificerede idræt-leg-og-bevægelses-SFO, som lige har fejret 10 års jubilæum og fortsat har stort fokus på leg og bevægelse.

Du kan læse mere om Sct. Jørgens Skole og SFO på https://sctjorgensskole.aula.dk

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte SFO-leder Marie Tordsson på tlf. 46 31 44 20 eller teamkoordinator Michael Henriksen på 46 31 43 52.

Ansøgning med relevante bilag sendes via Roskilde Kommunes hjemmeside. Brug linket til højre i stillingsopslaget.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest.

Ansøgningsfristen er torsdag den 2. juli kl 8.00. Vi forventer at holde samtaler fredag den 3. juli.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.