Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sekretær søges til Danske Skønlitterære Forfattere

Vi søger en deltidsmedarbejder til ansættelse pr. 15. januar 2021 eller snarest muligt derefter.

 

Dine opgaver

Sekretæren varetager foreningens administration og kommunikative opgaver samt bistår bestyrelse og formand i det daglige arbejde.

Foreningens administration består bl.a. af bogføring og regnskab, medlemshåndtering samt lønadministration, indkøb mv.

Du skal endvidere håndtere medlemshenvendelser og kontakt til diverse samarbejdspartnere, samt være tovholder for kursusadministration og interne møde-aktiviteter, herunder bestyrelsesmøder og den årlige generalforsamling.

Endelig vil du få ansvaret for den løbende vedligeholdelse af vores hjemmeside, udarbejdelse af nyhedsbreve og ugebreve samt deltagelse i ad hoc-opgaver i relation til profilering, information og medlemsaktiviteter.

 

Din baggrund

Du skal have kendskab til og flair for bogførings- og regnskabsfunktioner. Du skal kunne formulere dig mundligt og skriftligt. Eftersom kontakten med medlemmerne er en vigtig del af arbejdet er det centralt, at du er service-orienteret.

Du skal desuden have IT-erfaring på minimum superbruger-niveau.

Det daglige arbejde kommer til at foregå i tæt samarbejde med foreningens formand, men du skal selvstændigt kunne planlægge og udføre dine daglige opgaver. Derfor er engagement, initiativ, overblik og ordenssans nøgle-egenskaber for vores nye medarbejder.

Kendskab til og interesse for skønlitteratur er bestemt et plus.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte foreningens formand Peter Adolphsen på tlf. 6128 4316 eller formand@skoenlit.dk. Du er også velkommen til at kontakte den nuværende sekretær Peter H. Olesen på 6128 6826 eller kontor@skoenlit.dk.

 

Ansættelsesforhold

Stillingen er normeret til 20 timer pr. uge eller efter nærmere aftale.

 

Årsløn ved 20 timer pr uge: 187.200 kr. eller efter nærmere aftale.

Ansættelse sker i henhold til funktionærloven.

Foreningen holder ferielukket i hele juli måned.

 

Danske Skønlitterære Forfattere er en mindre, men travl forening, der varetager skønlitterære forfatteres interesser overfor forlag, medier, politikere og andre. Vi holder til i små, men hyggelige lokaler tæt på Østerport Station i København.

Send din ansøgning pr. mail senest fredag d. 27. november 2020 formand@skoenlit.dk. Der vil blive indkaldt til samtaler i uge 49 eller snarest muligt derefter.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.