Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sekretær søges til departementschefen i Justitsministeriet

Justitsministeriets departement søger en sekretær til departementschefen til tiltrædelse snarest muligt. Stillingen er placeret i Minister- og Ledelsessekretariatet, som varetager den daglige sekretariatsbetjening.

Dine arbejdsopgaver
Du vil bl.a. komme til at varetage følgende arbejdsopgaver:

  • sekretærfunktioner for departementschefen (kalenderstyring)
  • lettere sagsbehandling og indhentelse af materiale
  • bistand i forbindelse med møder
  • bistand med kontakt til Folketinget, andre ministerier samt øvrige samarbejdspartnere og
  • varetagelse af øvrige sekretærfunktioner
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har en kontoruddannelse og har erfaring fra en lignende stilling, gerne inden for den øverste ledelse i centraladministrationen. Endvidere lægges der vægt på gode samarbejdsevner, og at du er ansvarsfuld, effektiv, udadvendt, selvstændig og har et godt overblik. Endelig skal du være fleksibel, imødekommende og have et godt humør.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job med udfordrende opgaver og gode kolleger i et udviklings-orienteret og engageret arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesforhold er efter Finansministeriets overenskomst med HK og cirkulære om forkontortillæg til kontorfunktionærer. Lønnen fastlægges efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, og overarbejde må påregnes.

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorleder Pia Fisker, HR-kontoret, på telefon 72268454 eller på mailadresse ppf@jm.dk.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet kopi af relevante eksamenspapirer og eventuelle anbefalinger. Stillingen søges elektronisk på www.justitsministeriet.dk under Karriere, og din ansøgning skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 19. april 2018.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Læs mere om Justitsministeriet på vores hjemmeside www.justitsministeriet.dk


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her