Sekretariatschef med udsyn søges til Danmarks Meteorologiske Institut

Vil du være med til at styre DMI sikkert igennem en tid præget af store forandringer? Har du erfaring med sekretariatsbetjening og HR? Er ledelse din nuværende eller nye disciplin? Så søg stillingen som chef for direktionssekretariatet og HR på DMI. 
 
Mulighed for at sætte dit præg på DMI’s fremtid 
DMI er i gang med en omstillingsproces med øget fokus på meteorologiske kerneopgaver og rollen som myndighed for hele rigsfællesskabet. Samtidig påvirker de mange nye teknologiske muligheder i hastigt tempo opgaveløsningen og omstillingen forudsætter nytænkning og nye arbejdsgange i hele organisationen. DMI søger en sekretariatschef, der med sikker hånd og blik for forandringsledelse kan bidrage til at få DMI i mål. Stillingen som sekretariatschef hos DMI er dermed en god mulighed for at videreudvikle dig selv og dine ledelseskompetencer. 
 
En central rolle i en omskiftelig hverdag  
Som sekretariatschef får du en tæt og daglig kontakt til DMI’s direktion - som ansvarlig for det løbende sagsflow til direktionen og som direktionens rådgiver i personalesager m.v. Endvidere får du ansvaret for instituttets arbejdsmiljø og HR-ydelser. I foråret 2017 implementerede DMI en ny ledelsesstruktur, og kompetenceudvikling på tværs af institutionen er en prioriteret indsats. Sekretariatet og HR har en koordinerende rolle på tværs af organisationen og supporterer afdelingerne og ledelsen med ledelsesinformation og analyse. Sekretariatschefen har derfor en bred og daglig kontaktflade til den øvrige ledelseskreds, medarbejdere, tillidsrepræsentanter og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets departement. 
 
Sekretariatet og HR består af 14 medarbejdere, der er kendetegnet ved at kunne kombinere en høj sags-intensitet, mange og korte frister, godt samarbejde og en humoristisk og uformel omgangstone.  
 
Dine arbejdsopgaver  
Opgaverne omfatter blandt andet, at: 

  • Bistå direktionen i dagligdagen og sikre effektive og stabile arbejdsprocesser omkring direktionen  
  • Understøtte DMI’s arbejde med strategi – både internt på DMI og i ministeriets fælles strategiarbejde 
  • Koordinere mellem DMI og ministeriets departement på opgaver der vedrører DMI’s organisation – ofte i samarbejde med DMI’s økonomienhed 
  • Levere på HR-ydelser og støtte DMI’s organisationsudvikling og sikre overblik over DMI’s strategiske kompetencebehov for medarbejdere og ledere  
  • Løfte styringsmæssige opgaver i relation til f.eks. risikostyring, årsrapport og mål- og resultatstyring, der virker i praksis 
  • Understøtte leverancer fra DMI’s jurister, som omfatter en husjuristfunktion og personalejuridisk bistand samt overblik over DMI’s tiltag til overholdelse af persondataforordningen 
  • Varetage DMI’s ESDH-system med henblik på effektiv digitalisering af sagsflow og videndeling. 
 
Profil med solid erfaring og gode sociale evner 
Du har en relevant akademisk baggrund, gerne suppleret med en lederuddannelse. Du har en solid administrativ, politisk og strategisk forståelse, som du kan bruge i den daglige sekretariatsbetjening, og ”du går til et” stærkt fagligt miljø med nysgerrighed og interesse.  
 
Du har erfaring fra en styrelse eller lignende, hvor du formentlig har opnået ledelseserfaring og praktisk erfaring med HR- og ledelses-/direktionssekretariats opgaver. Du har en analytisk tilgang til dit arbejde og har kendskab til departementsbetjening og arbejdet i en direktion.  
 
Gennem en åben og dialogbaseret ledelsesstil mestrer du at etablere og fastholde stærke relationer både internt og eksternt. Du har også modet, erfaringerne og kompetencerne til at udvikle og drive en effektiv og solid enhed, der skal hjælpe en traditionsrig virksomhed i mål med en ambitiøs og nødvendig omstilling.  
 
Vi tilbyder  
Vi tilbyder en afvekslende og udfordrende hverdag i et uformelt og dynamisk miljø. Her er højt til loftet og plads til den enkelte. Vi tilbyder dig muligheden for at være en væsentlig spiller inden for styrkelsen af det teknologiske fundament på DMI. 
 
Vi har fokus på karriereveje i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets koncern, og derfor kan en ansættelse hos os føre til andre stillinger på sigt. 
 
Vi opfordrer til, at du i din ansøgning oplyser om tidligere eller aktuel beskæftigelse med frivilligt arbejde. Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund.  
 
Praktiske oplysninger 
Ansættelse og aflønning: Ansættelse sker i henhold til cirkulære om kontraktansættelse for chefer i staten og er klassificeret svarende til lønramme 36 med mulighed for at forhandle tillæg. Stillingen forventes besat på åremålsvilkår. Lønnen inkl. tillæg og åremålstillæg forventes at ligge på omkring 55.000 kr. pr. måned eksklusiv pension. Hertil kommer en årlig resultatløn 
Ansættelsesområdet: Energi-, Forsyning- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner 
Arbejdstid: 37 timer/ugentlig uden højeste tjenestetid 
Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til direktør Marianne Thyrring på mth@dmi.dk eller vicedirektør Anne Højer Simonsen på 3915 7319 / asi@dmi.dk 
Tiltrædelse: Stillingen er til besættelse snarest muligt  
Arbejdssted: DMI, Lyngbyvej 1000, 2100 København Ø 
Ansøgningsfrist: 18. februar 2017 
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 20. og 22. februar 2018.  
Vi gennemfører en personlighedstest af de kandidater, som går videre til anden samtale, der finder sted den 26. februar 2018. Personlighedstesten varetages af Mercuri Urval  
Stillingen søges: For at søge stillingen skal du klikke på linket ”søg stillingen”, og følge instruktionerne. 
 
DMI, der er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, udfører prognose- og 
varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og hav, dels for at sikre menneskeliv og materielle værdier, dels for at skabe økonomisk grundlag for økonomisk og miljømæssig planlægning af samfundet. Endvidere udføres forskning og udvikling inden for DMI's fagområder. 
 
DMI er en spændende arbejdsplads med fagligt kompetente medarbejdere med vidt forskellige uddannelser. Du kan læse mere om DMI som arbejdsplads under ”Om DMI” på www.dmi.dk. 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:29. januar 2018
Udløbsdato:20. februar 2018

Er du Alternativets nye sekretariatschef på Christiansborg?

Alternativets Folketingsgruppe

Du er vores leder den, kollegerne regner med og ser op til. Du får personale ogorganisationsudviklingen på Alternativets sekretariat på Christiansborg som dit klart definerede ansvar, og du kommer til at spille en helt central og afgørende rolle i v...
Indrykket:14. februar 2018
Udløbsdato:4. marts 2018

Administrationschef til Kemisk Institut, Københavns Universitet

Kemisk Institut

København
På Kemisk Institut (CHEM), Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) er stillingen som administrationschef ledig. Instituttets primære opgave er uddannelse og forskning i kemi dernæst at viderebringe dets forskning og viden til samfundet f....
Indrykket:16. februar 2018
Udløbsdato:9. marts 2018

Passioneret leder på vegne af velgørenhed (Odense C, deltid)

Charity Guard APS

København
Kan du gå forrest? Kan du lede et hold af fundraisere med gejst, vilje og engagement? Holde overblikket, være proaktiv ? Sikre målsætninger, sprede en god stemning og samtidigt få dine budskaber klart igennem? Så er det dig vi leder efter! Vi er Cha...
Indrykket:16. februar 2018
Udløbsdato:4. marts 2018

Leder til Økonomidivisionen ved Værnsfælles Forsvarskommando

Civile stillinger

København
Vil du være med til at styre Forsvarets økonomi? Har du mod på at arbejde med økonomistyring i en af de mest komplekse styrelser i den danske stat og kan du gå forrest som leder? Er du samtidig engageret, fagligt dygtig og god til at samarbejde? Så ...
Indrykket:30. januar 2018
Udløbsdato:26. februar 2018

Kontorchef til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

Departementet

Udlændinge- og Integrationsministeriets departement søger en kontorchef til Kontoret for Internationalt Udlændingesamarbejde. Om stillingen Kontoret for Internationalt Udlændingesamarbejde er en del af Asyl- og Migrationsafdelingen, der arbejder med...