Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sekretariatsleder

GENOPSLAG

Sekretariatsleder til Hedehusene Skole og Charlotteskolen søges.

Har du lyst til at være med i udviklingen af fremtidens skole?

Vores udvalgte kandidat sprang på målstregen, hvorfor vi er ude i et genopslag. 

Hedehusene Skole og Charlotteskolen søger en fælles sekretariatsleder pr. 1. april 2018. De to skoler ligger begge i Hedehusene med 1 km’s fysisk afstand mellem de to matrikler.

Charlotteskolen og Hedehusene Skole er i gang med en udvikling frem mod at fusionere til en fælles ny og innovativ skole, Læringshus Nærheden. Læringshuset skal ligge i en ny bygning, som bliver bygget til formålet, i det nye boligområde i Nærheden i Hedehusene. Læringshus Nærheden åbner til august 2021.

Sekretariaterne på de to skoler samarbejder allerede nu tæt, og løser opgaver samt dækker åbningstiden på de to kontorer i fællesskab

Sekretariaterne udfører administrative opgaver for at understøtte kerneopgaverne på de to skoler, inkl. SFO. Det vil blive din opgave som den fælles sekretariatsleder i tæt samarbejde med skolernes ledelser at koordinere og fordele de administrative opgaver, f.eks. børne- og elevadministration for skolerne, økonomiopgaver for skolerne, personaleadministration for skolerne, herunder de to SFO`er samt diverse opgaver i den daglige drift og sekretariatets frontbetjening i forhold til interne såvel som eksterne henvendelser.

I Høje-Taastrup Kommune har sekretariatslederen ikke personaleledelse for de administrative medarbejdere, dette hører under skolelederen.

Dine primære opgaver vil være:

· Administrativt ansvar for økonomi, administration og daglig drift i samarbejde med det øvrige ledelses- og administrationsteam.

· Koordination af samarbejdet i den samlede administration, herunder at afholde administrationsmøder med de administrative medarbejdere.

· Ledelsesmæssige ad hoc opgaver for at understøttelse skolernes ledelser i deres pædagogiske og strategiske arbejde på begge skoler.

· Løsning af de administrative opgaver på lige fod med de øvrige 3 administrative medarbejdere.

Vi forventer at du:

· Har en kontoruddannelse, gerne inden for offentlig administration.

· Har diplom i Offentlig Administration, eller lyst til at tage en.

· Har relevant erfaring med lignende opgaver.

· Har It-erfaring, og gerne med kendskab til Silkeborg Data, Prisme, KMD-elev og Trio.

· Er god til at kommunikere hensigtsmæssigt i både skrift og tale.

· Er så fleksibel og omstillingsparat, at du nyder at stå i orkanens øje og kan gennemskue, hvordan opgaver og aktiviteter skal struktureres og organiseres.

· Er udadvendt og har positiv tilgang til både børn, forældre og kollegaer.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Vi tilbyder som udgangspunkt en månedsløn på omkring 35.000 kr.

Kontakt skoleleder Minna Thøgersen, telefon 43 35 23 42 eller skoleleder Lene Andersen, telefon 43 35 21 37, hvis du har behov for yderligere oplysninger om stillingen. 

Der er ansøgningsfrist den 16. februar 2018 kl. 12.00, og det forventes at der afholdes ansættelsessamtaler i uge 9.

I Høje Taastrup Kommune bruger vi et elektronisk rekrutteringssystem, så ansøgningen skal sendes via kommunens hjemmeside.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her