Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sekretariatsleder til Mølleholmskolen

Sekretariatsleder til Mølleholmskolen
 
Måske er du vores nye sekretariatsleder?
Vi søger en dygtig, udadvendt kollega, der har en positiv tilgang til børn og voksne. Vi ønsker at du har overblik, vedholdenhed og empati samt har let til smil og en kvik bemærkning. Du er fleksibel og kan se muligheder frem for begrænsninger. Du har gode kommunikationsevner og arbejder struktureret og systematisk.


Vi forventer, at du har:

   • En kontoruddannelse, gerne inden for offentlig administration
   • Diplomuddannelse i Offentlig Administration eller har lyst til at tage en
   • Relevant erfaring med lignende opgaver
   • IT-erfaring, gerne med kendskab til Silkeborg Data, Prisme, KMD-elev og Trio

 
Hvem er vi?
Mølleholmskolen er en stor og veldrevet skole, hvor der er styr på økonomien. Trivslen er høj i alle medarbejdergrupper. Du vil opleve glade børn, interesserede forældre samt engagerede og kompetente medarbejdere, der samarbejder i gensidig respekt med et konsekvent fokus på læring og god trivsel for alle.
 
Du bliver en del af en tresporet skole med knapt 800 skønne børn og ca. 120 medarbejdere - herunder seks ledere og tre sekretærer. Sammen skaber vi et professionelt ledelse- og administrationsteam, der ser på drift og udvikling som en fælles opgave. Sekretariatet løser endvidere administrative opgaver for et Dagtilbudsområde, som består af 11 dagtilbud. Samarbejdet er primært med områdelederen.
Hvis du bliver vores nye sekretariatsleder, kan vi tilbyde dig et professionelt ledelses- og administrationsteam, hvor vi gør hinanden stærke i et motiverende fagligt fællesskab.


Dine primære opgaver

   • Ansvar for økonomi og regnskab - herunder udarbejdelse af budgetter, konsekvensberegning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse, anvisning og bogføring, udarbejdelse af lønoplæg samt samarbejde med medarbejderne vedr. indkøb. 


Overordnede ansvarsområder

   • Koordination af og overblik over hele den administrative og understøttende opgaveportefølje
   • I samarbejde med skoleleder og sekretariat at koordinere samarbejdet i administration - herunder afholdelse af administrationsmøder.
   • Elev- og personaleadministration
   • Daglig drift. 
   • Samarbejde med kantine omkring økonomi.  


Fælles sekretariatsopgaver

   • Daglige driftsopgaver - f.eks. at tage telefon, håndtere akutte elev- og forældrehenvendelser m.m. 
   • Samarbejde med skolens tekniske serviceteam, der består af to medarbejdere.  


I Høje-Taastrup Kommune har sekretariatslederen ikke personaleledelse for de administrative medarbejdere, dette hører under skolelederen. P.t. overvejes dette dog i direktionen, og derfor er stillingen som udgangspunkt uden personaleansvar.

Hvis jobbet er noget for dig, er du mere end velkommen til at komme forbi til en snak. Hvis du har behov for yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakt skoleleder Per Hovmand på mobil 29 12 09 96.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Der er ansøgningsfrist mandag den 23. april kl. 12.00 Det forventes, at der afholdes ansættelsessamtaler den 26. april om eftermiddagen.
 
I Høje Taastrup Kommune bruger vi et elektronisk rekrutteringssystem, så ansøgningen skal sendes via kommunens hjemmeside.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her