Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sekretariatsmedarbejder til Beredskabsstyrelsen Midtjylland

Har du lyst til at yde en udstrakt service til afdelingens ansatte, værnepligtige og frivillige? Har du flair for at holde flere bolde i luften på samme tid? Og samtidig sikre en god kvalitet i opgaveløsningen?
Ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning er en stilling som overassistent i sekretariatet ledig til besættelse pr. 1. november 2020 eller efter aftale.

Om os

Beredskabsstyrelsen Midtjylland opretholder et døgnberedskab i Midtjylland og uddanner ca. 120 værnepligtige om året til redningsspecialister. Ud over uddannelsen af værnepligtige gennemfører Beredskabsstyrelsen Midtjylland en lang række andre aktiviteter inden for det nationale- og internationale beredskab. Der er endvidere tilknyttet ca. 125 frivillige til afdelingen.

Sekretariatet ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland består af et godt team under ledelse af en sekretariatsleder. Medarbejderne er engagerede og kompetente og lægger stor vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen.

Om stillingen

Sekretariatet varetager de administrative funktioner i forhold til ansatte, værnepligtige og frivillige.

Dine primære arbejdsopgaver vil være tidsadministration i DeMars, administration af tjenesterejser i Rejs og arbejdsskader i SafetyNet, personale- og regnskabsmæssige opgaver samt administration af frivillige. Herudover skal du være stedfortræder for vores bogholder. Du vil også skulle udføre diverse ad hoc sekretæropgaver for ledelsen samt udarbejde mødereferater.
Derudover skal du varetage de administrative opgaver i forbindelse med det nationale- og internationale beredskab samt hjælpe med de mange øvrige opgaver, som skal løses i en omskiftelig hverdag.

Med tiden vil du få et landsdækkende netværk af gode kollegaer, hvor du kan dele din faglige viden.

Om dig

Vi ser gerne, at du har en kontoruddannelse, og at du har erfaring fra tilsvarende arbejdsområder. Det vil være en fordel, hvis du har en baggrund fra den offentlige administration, og har erfaring med et SAP-baseret program til håndtering af økonomi og personale. Det vil være en stor fordel, hvis du er superbruger i WorkZone.

Du skal kunne arbejde i et team, men du skal samtidig kunne arbejde selvstændigt og struktureret. Du er effektiv, serviceminded og har gode samarbejdsevner. I en travl hverdag skal du kunne bevare overblikket og det gode humør, når det går hurtigt, og samtidig er det nødvendigt, at du er fleksibel, både når det gælder opgaver og arbejdstid.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen er 25.276,08 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Susanne Dalgård på telefon 96 26 76 21 eller stabschef Lars Michael Mortensen på telefon 96 26 76 20.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Dorthe Rasmussen på telefon 72 81 91 69.

Ansøgningsfrist er den 17. september 2020. Samtaler forventes afholdt i uge 39 eller 40.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.
Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har knap 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.