Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sektionsleder til ambitiøs kommunikationsafdeling

Kan du lede et team af selvstændige og stærke kommunikatører og pejle mod mål, der styrker organisationens sammenhængskraft? Har du desuden ledelseserfaring fra universitetsverdenen og solid erfaring med strategisk kommunikation, så kan du blive vores nye sektionsleder i kommunikationsafdelingen, Fakultetsservice på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) på Københavns Universitet.  
 
Vi er placeret centralt på fakultetet og arbejder for at styrke universitetets profil indenfor sundhedsvidenskabelige uddannelser og forskning. Vi understøtter dialogen med offentlige og private partnere, vi producerer indhold til en lang række platforme, og vi arbejder målrettet for at skabe en arbejdskultur præget af tillid, respekt og dialog på tværs af medarbejdere og studerende.  
Vi har brug for en sektionsleder, der kan udvikle og lede den del af kommunikationsafdelingen, der arbejder med organisation, studenterkommunikation og web.  
 
Om jobbet  
I et tæt samarbejde med kommunikationschefen er du med til at udvikle og forme en afdeling, der professionelt og ambitiøst arbejder med en bred pallette af kommunikationsaktiviteter, der alle understøtter fakultetets mål. Du har fokus på effektive arbejdsgange, opfølgning og feedback til både medarbejdere og ’kunder’ i organisationen. Du har et stærkt kendskab til universitetsverdenen, de formelle og i høj grad også de mere uformelle beslutningsgange. Du kender både forskeres og studerendes hverdag og kan bidrage positivt til at styrke dialogen mellem medarbejdere, studerende og ledelse igennem den digitale infrastruktur og et samlende kommunikativt fokus. Du bidrager aktivt til at udvikle fakultetets kommunikationsniveau og styrke både den interne og eksterne profil.  
 
Du får ledelsesansvar for ca. 6 medarbejdere og 2 studentermedhjælpere, som du løbende coacher og sparrer med igennem statusmøder og opfølgning på den årlige medarbejderudviklingssamtale, som du ligeledes har ansvar for at gennemføre. Du vil også blive inddraget i udviklingsprojekter, der kræver strategisk fokus og høj kommunikationsfaglighed.  
 
Om dig  
Vi søger en erfaren kommunikatør med dokumenteret ledelseserfaring og –uddannelse.  
Du er en dygtig personaleleder, som er drevet af at sikre god trivsel og faglig udvikling. Du har stærke relationelle kompetencer og en anerkendende ledelsesstil præget af engagement og fleksibilitet. Du skal have lyst til at udvikle den interne læring i afdelingen, have et forretningsorienteret mindset, være dynamisk og kunne navigere i en stor og kompleks organisation.  
 
I kommunikationsafdelingen har vi fokus på  
• Presse og forskningskommunikation  
• Outreach og stakeholderkommunikation  
• Medarbejder og ledelseskommunikation  
• Markedsføring og studenterkommunikation  
• Visuel- og onlinekommunikation  
 
Læs mere om på http://www.sund.ku.dk.
 
Ansættelsesforhold  
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Stillingen ønskes besat senest 1. april 2018. Ansættelse og aflønning sker som chefkonsulent i henhold til Overenskomst for Akademikere i Staten. Der er mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer og erfaring.
 
Ansøgningsfrist: 28. februar 2018  
 
Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund at søge stillingen.  
 
Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Anéh Christina Hajdu på mail; aneh.hajdu@sund.ku.dk    
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her