Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sektionsleder til finans- og indkøbsområdet på SUND

Har du lyst til at gøre en forskel for forskning inden for sundhedsvidenskab?

Er du en erfaren leder, eller har du lyst til at starte din lederkarriere nu?

Og er du en dygtig holdspiller, der sammen med dine chefkollegaer kan videreudvikle vores økonomicenter?

Så er du måske den selvstændige og engagerede sektionsleder, vi søger til finans- og indkøbsområdet.

Om os

Økonomicenterets overordnede formål er at understøtte kerneforretningen på SUND ved at servicere institutter, centre og de enkelte brugere med drifts- og udviklingsopgaver på økonomi- og regnskabsområdet.

Rådgivning af vores brugere er derfor en central del af jobbet. Det er derfor vigtigt, at du er udadvendt og trives med at samarbejde med mange forskellige mennesker. Ligesom du evner at få dine medarbejder til at lykkes med netop det.

Vi arbejder tæt sammen i økonomicenteret for at sikre effektiv opgaveløsning af høj kvalitet, og vi lægger vægt på at have et fagligt miljø med sparring og videndeling. Det skal du medvirke til sker.

I centeret er vi ca. 55 medarbejdere fordelt på tre sektioner. En sektion, der arbejder med finans og indkøb. Og to sektioner, der arbejder med rådgivning og administration af eksternt finansierede forskningsprojekter.

Hver sektion ledes af en sektionsleder, der refererer til økonomidriftschefen.

Om stillingen

Du vil blive leder af finans- og indkøbssektionen på 14 medarbejdere.

Som sektionsleder har du personaleledelsesansvaret for sektionens medarbejdere, samt ansvar for at levere sikker drift af høj kvalitet til institutter og centre inden for sektionens ansvarsområder.

Sektionens primære regnskabsopgaver er:

  • Kontrol af rejse- og udlægsafregninger i RejsUd
  • Behandling af fakturaer i IndFak
  • Dialog med og rådgivning af brugere om håndtering af rejser og fakturaer
  • Håndtering af øvrige kreditor- og debitoropgaver, herunder månedlig opfølgning og controlling inden for finans (kreditor, debitor, RejsUd, IndFak m.m.)
  • Derudover har sektionen det decentrale ansvar for SUND’s brugerrettigheder i vores økonomisystemer
På indkøbsområdet driver sektionen SUNDs webshop og rådgiver om udvalgte områder inden for indkøb.

Her er det værd at nævne, at KU har igangsat et større projekt om udvikling af indkøbsområdet. Din sektion bliver (det kommende år) en aktiv del af projektet. Her skal du og dine medarbejder sikre, at KU udvikler gode og brugervenlige løsninger.

Dine opgaver som sektionsleder vil være:

  • Faglig og personalemæssig ledelse og udvikling af sektionen
  • Prioritering af ressourcer til løbende drift og udvikling af området
  • Udvikling af effektive forretningsgange og sikring af høj kvalitet og compliance i leverancer og service
  • Faglig sparring med medarbejdere om konkrete sager
  • Dialog med og rådgivning af institutter og centre
  • Løbende kontakt til og samarbejde med andre fakulteter på KU samt KU Fællesadministration
  • Bidrage til den videre udvikling af indkøbsområdet i samarbejde med økonomidriftschefen
Om dig

Vi søger en kollega som:

  • Har lyst til at være nærmeste leder for 14 medarbejdere, og lyst til at udvikle sig som leder
  • Vil indgå aktivt i et samarbejdende ledelsesteam
  • Brænder for at drive og udvikle et stort fagområde med fokus på optimering, kvalitet og service
  • Har fokus på at lede og udvikle medarbejderne, så trivsel samt faglig og personlig udvikling understøttes
  • Er god til at samarbejde og opbygge relationer i rollen som rådgiver
  • Har mod og vilje til at tage initiativ til håndtering af også de svære problemstillinger
  • Gerne har kendskab til regnskabs- og/eller indkøbsområdet og vilje til at udvikle sig fagligt på disse områder
  • Har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • Har erfaring fra staten - det er en fordel, men ikke et krav
  • Du har en akademisk uddannelse
Vi tilbyder

Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job med fokus på ledelse, mange samarbejdsrelationer på tværs af SUND og KU og en ambition om leverancer og rådgivning af høj kvalitet.

Du bliver en del af et center i udvikling, der har til formål at drive og udvikle den bedst mulige servicering af kerneforretningen på SUND.

Du træder ind i et velfungerende ledelsesteam, hvor vi arbejder tæt sammen, sparrer med og hjælper hinanden og har en uformel tone med god plads til humor.

Vi prioriterer god onboarding, og hvis du er ny leder, så prioriterer vi at støtte og udvikle dig i ledelsesopgaven.

Vi tilbyder derudover gode muligheder for videreudvikling af dine personlige og faglige kompetencer.’

Med ansættelsen følger mulighed for gratis parkering og andre personalegoder (fx personaleforening, leje af feriebolig, kunst- og kulturtilbud samt motionstilbud).

Vi har til huse centralt på Nørrebro – tæt ved byen, Søerne og offentlig transport.

Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på http://sund.ku.dk/

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er tidsubegrænset og er på fuld tid med ansættelse 1. februar 2021 eller efter aftale.

Ansættelsen sker som udgangspunkt som chefkonsulent med personaleledelse efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten (AC-overenskomsten). Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N.

Ansøgning
Har ovenstående vakt din interesse, opfordrer vi dig til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs eller etnisk baggrund.

Send ansøgning vedlagt cv samt dokumentation for uddannelse elektronisk via dette opslag på KU’s jobportal her.

Ansøgningen skal være os i hænde senest tirsdag den 24. november 2020.

Vi modtager kun elektroniske ansøgninger. Vi forventer, at 1. samtaler bliver afholdt den 26. og 27. november 2020 og 2. samtaler den 1. december 2020.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte økonomidriftschef Eyd Torfinnsdottir Mortensen på tlf: 30 93 41 50


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.