Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Selvkørende Researcher med flair for service og kommunikation, Aarhus

Grundet stigning i arbejdsopgaver og succes med kundesamarbejder søger vi endnu en researcher til vores team. Har du lyst til at være del i en lille virksomhed med en selvstændig rolle, så kan dette være dit næste job.

Om stillingen
Arbejdsopgaverne som Researcher er alsidige og relaterer sig til rekruttering af medarbejdere på specialist- og lederniveau, herunder opsøgende kontakt, kommunikation og marketing.

Blandt opgaver kan nævnes:

  • Deltagelse i forbindelse med kundemøder
  • Udarbejdelse af materiale såsom virksomhedsbeskrivelse og jobprofil
  • Udarbejdelse af stillingsopslag
  • Kandidatinterview
  • Administrativt arbejde i internt IT-system og Office
  • Udarbejdelse af kandidatlister
  • Opsøgende kontakt til kandidater og virksomheder
  • Ad hoc opgaver
Det er et klart plus, hvis du har erfaring med billed- og/eller lydredigering samt web-redigering på let øvet niveau.
Du vil allerede fra starten få ansvaret for dine egne opgaver.

Om dig
Du har erfaring med research og sociale medier og har et godt netværk i Aarhus inden for IT og teknik. Du synes arbejdet med rekruttering og kompetencevurdering er spændende og kan lide at blive udfordret fagligt og personligt.

Det er afgørende, at at du har en bred interesse og indsigt i dansk erhvervsliv, der betyder, at du er i stand til at tænke ud-af-boksen i forhold til opgaveløsning.
Din uddannelsesbaggrund ikke afgørende, men det sættes pris på et godt teoretisk fundament, gerne indenfor HR, kommunikation eller deslige.
Engelsk i skrift og tale er nødvendigt.

Personligt er du først og fremmest en imødekommende og selvkørende profil, som tager ansvar og holder hvad du lover. Du er resultatorienteret og i stand til at afslutte dine opgaver. Du nyder at udvide dit netværk og du er initiativrig og opsøgende i forhold til at finde nye kunder såvel som kandidater.

WolterJohannsen tilbyder
En stilling i en lille virksomhed, hvor der er plads til initiativ og gode ideer med kolleger der værdsætter godt humør, godt sammenhold og en konstruktiv tilgang til arbejdsopgaverne.
Løn aftales udfra dine kompetencer. Stillingen ønskes besat snarest muligt, men der ventes på den rette kandidat.

Søg stillingen
Upload en ansøgning og CV via "Ansøg". Du er også velkommen til at ringe til researcher Eva Haugaard eller ejer og konsulent Nicholai Johannsen; kontaktoplysninger angivet i boksen til højre.

Om WolterJohannsen
Vi er et konsulentfirma med speciale i rekruttering og base i Aarhus. Stiftet af Nicholai Johannsen, som også på daglig basis er konsulent. Primært rekruttering inden for IT og tekniske stillinger, men også opgaver af anden karakter.

Læs eventuelt mere på www.wolterjohannsen.dk.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her