Har du mod på at lære mere om erhvervslivets brancher og har du flair for kommunikation? Giver det dig energi at skabe relationer, netværke og yde god service? Hvis du kan se dig selv i en mindre virksomhed med stor alsidighed i arbejdsopgaver, engagerede og hjælpsomme kolleger, så er du måske vores næste, dygtige researcher.
WolterJohannsen | Drevet af passion for rekruttering
WolterJohannsen er en rekrutteringsvirksomhed i Aarhus, og siden 2008 har vi fundet kvalificerede medarbejdere til vores kunder inden for blandt andre IT-, teknik- og produktionsbrancherne. 2019 er blevet skudt i gang med et brag, og en række nye kunder og opgaver er kommet til indenfor andre brancher. Vi er et lille team på tre fuldtidsarbejdende, to studentermedhjælpere samt en freelancer – og vi vil gerne tale med dig, som kan bidrage til den udviklingsrejse, vi er på.
“ Recruitment refers to the overall process of attracting, shortlisting, selecting and appointing suitable candidates for jobs (either permanent or temporary) within an organization.”
Som del af teamet vil du opleve at få stort ansvar og arbejde med en bred vifte af arbejdsopgaver relateret til research, kommunikation og rekruttering. Du vil passe godt ind i jobbet, hvis du trives i en lille virksomhed med tæt relation til dine kolleger og kunder, og du vil hurtigt kunne mærke en stejl læringskurve indenfor viden om brancher, kompetencevurdering og forståelse kandidaternes ønsker og kundernes behov.
Arbejdsopgaver som Researcher
Som Researcher vil du få ansvar for at searches på kandidater, varetage kommunikation med eksisterende kunder og etablere kontakt til nye samt udvikle indhold til stillingsannoncer, hjemmeside og SoMe.
Arbejdsopgaver omfatter:
- Search og udarbejdelse af kandidatlister via forskellige kanaler.
- Opsøgende kontakt til kandidater og virksomheder og opfølgning på varme leads
- Udarbejdelse af materiale såsom virksomhedsbeskrivelse og jobprofil
- Udarbejdelse af stillingsopslag i samarbejde med kolleger på dansk og engelsk
- Ad hoc opgaver
- Deltagelse i forbindelse med kandidatinterview
- Deltagelse i forbindelse med kundemøder
- Deltagelse ved netværksmøder, events og deslige
Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med search af kandidater via LinkedIn og har en forståelse for at matche de rette kandidater med udgangspunkt i virksomhedernes krav og behov med hjælp fra blandt andet LinkedIns algoritmer.
Efter et års tid forventes det, at du kan stå på egne ben og have ansvar for kunder, naturligvis med støtte og opbakning fra dine kolleger. Initiativer og nye ideer til netværk, events og ud-af-boksen-ideer modtages med stor åbenhed. Inden for det sidste halve år har vi fået nyt logo og hjemmeside, og samtidig er vi begyndt på podcastoptagelser samt udvikling af artikler med fokus på vidensdeling.
Faglige og personlige kompetencer Fagligt ser vi gerne, at du har en lang videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab eller humaniora, hvorfra du har stærke analytiske og kommunikative kompetencer og en forståelse for målgrupper. Du er trænet i at være lyttende og tillidsvækkende når du udfører interviews, og synes det er spændende at tale med mange forskellige persontyper. Du er stærk metodisk ift. at afdække nødvendige informationer mellem stillingsopslag og kandidatens kompetencer.
Måske har du erfaring efter studiet eller er nyuddannet med relevant studiearbejde bag dig, fx inden for research og andet opsøgende arbejde, der kræver analytisk sans og gode kommunikative evner.
Du mestrer dansk og engelsk på højt niveau både mundtligt og skriftligt.
Personligt er du serviceminded, initiativtagende og selvkørende. Du er god til at netværke og får energi af at have en stor personlig kontaktflade og kan lide at skabe relationer. Det falder dig naturligt at tage ansvar for dine opgaver og med din analytiske sans evner du at forstå både kandidaters og kunders behov.
Vi tilbyder dig Stor indsigt i forskellige brancher, et udvidet netværk og ikke mindst en arbejdsplads med glade, motiverede kolleger og faste fredagscroissanter. I stillingen vil du med garanti udvikle dine kommunikative kompetencer og føle stor selvstændighed, der til gengæld giver dig en stor frihed og variation i arbejdet.
Ansøgning og stilling Der er tale om en fast fuldtidsstilling, men vi ser gerne at du starter i en praktik, hvorefter løn vil fastsættes efter dine kvalifikationer og uddannelsesniveau. Ansøgningsfristen er hurtigst muligt, men vi venter på den rigtige kandidat til jobbet.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Michelle eller Eva via informationerne til højre.
Hvis du kan se dig selv som vores nye juniorkonsulent, så send os dit CV og en kort ansøgning, der beskriver dig og hvorfor du synes det kunne være spændende at arbejde hos os.
Vi glæder os til at høre fra dig!