Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Selvstændig kommunikationsmedarbejder (AC-fuldmægtig)

Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet søger en AC-fuldmægtig til instituttets sekretariat. Stillingen er placeret på Campus Odense, og der er tale om en ledig fuldtidsstilling (37 timer per uge).

Tiltrædelse er d. 1. september 2019 eller snarest herefter, og der vil blive afholdt 1. og 2. samtale i uge 27.

Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet udbyder uddannelser og forsker bl.a. inden for robotteknologi, software, kunstig intelligens og droneteknologi. Instituttet er i en vækstperiode med kraftigt stigende optag af studerende og mange nye ansatte. Du kan se frem til en spændende og udfordrende stilling, hvor du får rig mulighed for selv at præge opgaverne.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være selvstændigt at:

- Varetage hjemmesiderne for instituttet og dets sektioner
- Udarbejde instituttets månedlige nyhedsbrev
- Oversættelses- og korrekturopgaver
- Eventplanlægning og udførelse af disse
- Yde support til sektionsledere, forskere og undervisere i sektionerne

Dit arbejde vil udfolde sig i en kompleks, international vidensorganisation med mange forskellige aktører og interessenter. Det er derfor vigtigt, at du formår at samarbejde med mange forskellige mennesker, faggrupper og samarbejdspartnere, samt at du kan kommunikere skarpt skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk. 

Den rette ansøger

- Har stærke kommunikationsevner og kommunikerer fejlfrit, mundtligt
  såvel som skriftligt, på dansk og engelsk
- Har erfaring med selvstændigt at forfatte tekster/nyheder på baggrund
  af dialoger med teknisk og videnskabeligt personale
- Har en relevant akademisk uddannelse kombineret med
  erhvervserfaring fra lignende opgaver
- Kan arbejde proaktivt, selvstændigt og effektivt samt samarbejde med
  mange forskellige interessenter
- Kan bevare overblik over flere og komplekse sideløbende opgaver
- Har flair for at koordinere og skabe struktur
- Har et godt humør, gå-på-mod og er en god kollega, som hjælper de
  andre, hvis det brænder på
- Har solid erfaring med Office-pakken (Word, PP og Excel) og har lyst til
  at lære nye systemer
- Har kendskab til Sitecore eller andre CMS-systemer

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte institutleder, Kasper Hallenborg på telefon (+45) 2135 6256 eller mailadresse hallenborg@mmmi.sdu.dk. 

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Stillingen kan kun søges via SDU's hjemmeside –
http://www.sdu.dk/service/ledige_stillinger/tap.

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her - http://www.sdu.dk/service/ledige_stillinger/soegjob.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.