Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Selvstændig og serviceminded daglig leder af LOOP Fitness Vordingborg

Vi søger en daglig leder ca. 15 timer om ugen til LOOP Fitness Vordingborg.

Stillingen er for dig som motiveres af at yde god service og skabe gode oplevelser for medlemmerne. Det vil være dit ansvar, at både eksisterende og potentielle medlemmerne oplever et højt niveau af service, engagement og professionalisme i forbindelse med deres træning og/eller deres kontakt med centret.

Dine primære opgaver vil være:
– Afholde prøvetimer og vejlede medlemmer i deres træning
–  Yde god service i kontakten med medlemmer og potentielle medlemmer i centret eller via mail telefon og Facebook
– Branding af centeret via Facebook samt planlægning og afholdelse af aktiviteter
–  Sørge for at centret fremstår pænt, rent og ryddeligt til enhver tid.

Vi forventer ikke nødvendigvis, at du har erfaring fra branchen. Vi skal nok sørge for at klæde dig på til jobbet.

Stillingen kræver, at du agerer selvstændigt og har en vis modenhed. I LOOP Fitness skal mennesker af alle aldre, typer og motivations kunne få en god oplevelse med deres træning og føle sig velkomne og godt tilpas.

Det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra jobs, hvor salg og god service er i højsædet – og at du kan lide og er god til den del af jobbet. Samtidig er det også vigtigt at du kender lidt til personaleledelse. Du må også gerne have lidt flair for IT, da du skal kunne håndtere administration af medlemskaber og booking af tider i vores IT-system.

Hvis du har tilknytning til og et netværk i lokalområdet – enten via dit tidligere eller nuværende job, eller som ildsjæl i foreningslivet vil det også være en fordel.

Til gengæld for alt det, du kommer med, kan vi tilbyde dig et job i en spændende og anderledes fitnesskæde i vækst. Du vil få en stor grad af frihed til at sætte dit præg på centret og centrets aktiviteter inden for de rammer, som LOOP konceptet tilbyder. LOOP-medlemmer er livsglade og loyale, og det giver en herlig atmosfære i centret og masser af sjove og spændende udfordringer.

Stillingen er på deltid med et forventet timeantal på omkring 15 timer om ugen med tiltrædelse medio august. Du skal forvente skiftende vagter, både formiddag og eftermiddag/aften.

Er ovenstående profil bare lige dig, så send din ansøgning til centerleder Anette på akh@loopfitness.email hurtigst muligt.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende. Vil du vide mere om jobbet og LOOP Fitness, er du velkommen til at kontakte Anette på tlf. 30480304 eller besøge vores hjemmeside på www.loopfitness.com.

______________________________________________________

LOOP er et unikt træningskoncept, der sikrer en velafbalanceret træning af hele kroppen på kun 24 minutter– både fysik og kondition. Træningen bygger på de anerkendte principper i cirkeltræning og giver gode resultater i en gennemtænkt kombination og variation af udvalgte øvelser på nøje udvalgte fitnessmaskiner.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her