Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Selvstændig salgskoordinator med flair for projektstyring med primært fokus på eksport.

Vi har travlt og for at sikre vores fortsatte vækst og markedsposition søges en erfaren salgskoordinator til vores koordinatorteam. Dit primære ansvarsområde vil være eksport. Som salgskoordinator er du med til at sikre, at DYKON yder en salgs- og kundesupport i topkvalitet.

Er du en sproglig tung selvstændig projektleder, der sætter en ære i at gøre en forskel og samtidig arbejder selvstændigt og tager ansvar for eget arbejde? Så er du måske den rette person til vores koordinatorteam.

Arbejdsområder:

  • Kundeansvar for egne mindre kunder
  • Kundens kontakt i huset – projektstyring for de enkelte kunder
  • Ordrebehandling og opfølgning internt
  • Kendskab til/forståelse for beregning af dækningsbidrag og udarbejdelse af kalkulationer
  • I samarbejde med Kvalitets- og produktchefen defineres nye varer
  • Sortiments vedligeholdelse, herunder forecast og dialog med kunderne.
  • Forberedelse af kundebesøg og sam-besøg max. 4-8 dage årligt.
  • Messedeltagelse
  • Evt. reklamationsbehandling
  • Booking af transporter
  • Diverse ad hoc opgaver.

Kompetencer:

  • Du har en relevant uddannelse/erfaring indenfor eksportsalg
  • Gode sprogkundskaber i såvel mundtlig som skriftlig i (dansk, engelsk og gerne 3. sprog)
  • Du arbejder struktureret og målrettet og er som person detailorienteret og skarp
  • Yder en professionel kundebetjening
  • Er dygtig til projektstyring på tværs af organisationen.
  • Kan selvstændigt følge op på kunder via mails og telefon
  • Er fortrolig med Microsoft Dynamic Nav
  • Mestrer Office pakken
  • Er engageret, fleksibel og ansvarsbevidst
  • Forståelse for overordnede markedsmekanismer
  • Kendskab til/forståelse for beregning af dækningsbidrag, udarbejdelse af kalkulationer
  • Bekendt med forecasting
  • Godt overblik, struktureret

Du tilbydes:

Et spændende job med en central rolle i en spændende traditionsbunden virksomhed, hvor du vil være med til at definere fremtidens søvnkultur.

Samtidig bliver du en del af en professionel, men uformel organisation, hvor vi ser fremad og sætter pris på action og åben dialog.

Løn- og ansættelsesvilkår svarer til de stillede krav og vil blive forhandlet individuelt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte CEO Camilla Birkegaard.

Al henvendelse vil blive behandlet fortroligt.

Din ansøgning mærkes ”Eksport” og sendes til: job@dykon.dk

Ansøgningerne vil blive behandlet løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt.

 

DYKON A/S er en international, innovativ produktionsvirksomhed og Nordeuropas største af sin art. Virksomheden har en menneskealders erfaring i forædling af dun og fjer og er i dag absolut markedsledende indenfor produktion af dyner og puder med naturfyld. Virksomheden markedsfører og sælger danskproducerede kvalitetsprodukter under følgende brands: Ringsted Dun, Flora Danica, Danica, Engmo Dun og Bergen Dun.

Koncernen er i vækst og beskæftiger knap 80 medarbejdere. Eksportandelen udgør ca. 50% til hele verden, med hovedvægten på Norden.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.