Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Selvstændig sygeplejerske til kardiologisk ambulatorie

Selvstændig sygeplejerske til kardiologisk ambulatorie i Næstved

Brænder du for det kardiologiske speciale - Så har du her muligheden for at indgå i vores personaleteam tilknyttet kardiologisk ambulatorie, som er en del af en stor fælles kardiologisk afdeling med ca.100 sygeplejefaglige medarbejdere.

Der er i foråret 2020 foretaget en ny ledelsesstruktur i forbindelse med fusion af sengeafsnit og ambulatorie. To afdelingssygeplejersker varetager nu den overordnede ledelse af to sengeafsnit, ambulatorie, ETUB og forskningsenhed. Det er derfor afgørende, at den enkelte medarbejder evner at arbejde selvstændigt. Fusionen taler ind i en kulturændring, hvor brobyggeri og fælles ansvar for vores patienter er bærende elementer.

Kardiologisk ambulatorie er i gang med en moderniseringsproces. Der skal nytænkes indenfor fleksible måder at arbejde og organisere sig på i forhold til optimering af patientforløb. Herunder også implementering af virtuelle løsninger, som fx videokonsultationer og telefonkonsultationer.

Vi ønsker en medspiller og søger derfor en sygeplejerske i en fuldtidsstilling pr 1. november 2020, med vagt på sengeafsnittet hver 4. weekend.

Kardiologisk ambulatorie er fordelt på to matrikler hhv. Slagelse og Næstved, hvor der i samarbejde koordineres og varetages opgaver. Du vil indgå i et tæt samarbejde med de øvrige sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer og læger og primært have funktion i Næstved.

Sygeplejen i ambulatoriet består af vejledning, rehabilitering til komplekse patientforløb, undervisning, kontrol og justering af behandling til patienter med fx hjertesvigt og atrieflimren. Derudover påsættes, aflæses og analyseres holtere og døgnblodtryksmålinger. Der assisteres ligeledes til hjerte-CT, TEE og arbejdstest.

Din profil:

  • Flere års kardiologisk erfaring og gerne kardiologisk efteruddannelse

  • Initiativrig og kan arbejde i et dynamisk ambulatorium

  • Har gode kommunikative evner

  • Kan arbejde selvstændigt med høj grad af ansvarlighed

  • Værner om professionalisme og besidder gode samarbejdsevner

  • Er udviklings- og omstillingsparat i forhold til hele den kardiologiske afdeling

  • Kan bidrage til det samlede patientforløb på tværs af sengeafsnit og ambulatorie

    Vi tilbyder:

  • Høj faglighed og mulighed for at bidrage ind i særlige interesseområder

  • En stærk personalegruppe med engagerede, kompetente og stabile medarbejdere

  • Oplæring ud fra struktureret mentorprogram

  • Godt samarbejde mono- og tværfagligt

  • Mulighed for at præge din egen udvikling og faglige kompetence

  • En kardiologisk afdeling med to visionære afdelingssygeplejersker, der sammen står i spidsen for det fælles ansvar om at skabe samlede patientforløb på tværs i organisationen.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.