Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Senior Business Controller

Vil du bidrage til forretningsmæssig udvikling igennem opbygning af performance management system? Brænder du for med din erfaring at omsætte din teoretiske ballast og gode analytiske evner til brugbare resultater? Har du lyst til nye, spændende udfordringer, hvor du spiller en væsentlig rolle i at rådgive og sparre med ledelsesteams? Så er det måske dig vi søger.

Vi søger en dygtig Senior Business Controller til økonomifunktionen hos Rynkeby Foods i Ringe, hvor du i et team af controllere kommer til at arbejde med blandt andet opbygning af Performance Management med tilhørende BI-system, men får også en central rolle i den løbende rapportering såvel lokalt som til vores hovedkontor i Tyskland.

Du bliver en vigtig del af controlling teamets samarbejde og sparring med forretningen, idet vores primære opgave er at levere valid og forståelig økonomisk information til vores stakeholders herunder analysere og forstå udviklingen i økonomi og KPI’er, men også udfordre og foreslå værdiskabende forbedringspotentialer. Du får en bred kontaktflade i organisationen, og bliver "go-to-person" i finans for ledelsen i flere forskellige funktioner. For den rigtige kandidat er der spændende udfordringer i jobbet - fagligt såvel som personligt - og stillingen kan på sigt være et springbræt til andre muligheder i virksomheden. Den rigtige kandidat vil indgå i vores tværfaglige netværk af kolleger, hvor der er mulighed for både fagligt input og sparring. 

 

Dine opgaver

  • Sparring og udfordring af forretningen i form af analyser, forklaringer og procesoptimering.
  • Etablering og videreudvikling af rapporterings- og KPI-værktøjer.
  • Månedsrapporteringer herunder validering af regnskab og KPI’er samt R&O’s.
  • Kvartalsrapportering til koncernen med tilhørende årsagskommentering.
  • Forecasting og budgetlægning.
  • IC-prissætning og TP opfølgning/dokumentation.
  • Regnskabs- og performanceforklaringer.
  • Koordinering af budget- og forklaringsprocesser på tværs af områder.
 

Din baggrund og kompetencer


Vi forestiller os, at du har erfaring (min. 5-10 år) fra et lignende relevant job i en større produktions- eller handelsvirksomhed kombineret med en uddannelse som cand.merc., cand.oecon., HD eller lignende. Du formår at omsætte din viden til brugbare resultater for dine stakeholders. Du trives i et travlt miljø med en bred kontaktflade og du kan agere som en proaktiv sparringspartner for de ledere du samarbejder med.

Desuden kan du nikke genkendende til nedenstående:
  • Du har stærke IT-kompetencer - særligt inden for Excel og ERP, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til SAP.
  • Du er analytisk stærk, og kan gennemarbejde og videreformidle økonomiske data.
  • Du kan skabe overblik, men har samtidig øje for detaljen.
  • Du tør udfordre dine stakeholders, hvis du ser forbedringspotentialer.
  • Du kommunikerer klart og tydeligt, og du yder en indsats for at formidle dine synspunkter.
  • Du tager initiativ, når du ser en mulighed og du følger opgaven helt til dørs.
 

Vi tilbyder dig
  • Et spændende økonomi-job, hvor dine udfordringer skifter i takt med forretningens udvikling og behov.
  • Stærke muligheder for personlig og faglig vækst i et professionelt og dynamisk miljø, hvor fokus ligger på udvikling.
  • Løn efter kvalifikationer, ordnede forhold og en række personalegoder - fx tilskud til aktiviteter inden for motion og velvære.

Er du Interesseret?

Send CV og ansøgning snarest muligt via knappen "send ansøgning". Vi behandler ansøgningerne løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte CFO Jens Christian Plauborg på +45 51286667.
 

Rynkeby Foods A/S er Nordens største producent af juice og saft. På et år fremstiller vi mere end 150 millioner liter baseret på de bedste bær, frugter og grøntsager, naturen byder på. Hos Rynkeby Foods A/S har vi mostet juice og saft siden 1934, hvor Inger Rasmussen etablerede sin produktion i familiens bryggers ved hjælp af simple husholdningsredskaber. Siden overtog datteren Dagmar Andreasen, som gjorde Rynkeby til den virksomhed, vi er i dag. Juice og saft udgør fortsat størstedelen af vores produktion, som i dag også tæller smoothies, frugtdrikke og andre frugtbaserede fødevarer. Rynkeby Foods A/S har hovedsæde i Ringe på Midtfyn, beskæftiger godt 260 ansatte og omsætter for 923 mio. kr. (2019). Rynkeby Foods A/S står for produktion og distribution af varemærkerne Rynkeby, God Morgen og Brämhults.

 



 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.