Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Senior Frontend-udvikler søges til konsulentrolle

Kan du omsætte kunders behov til velfungerende webapplikationer, og har du erfaring som konsulent? Så er du måske den frontend-udvikler, som vi leder efter til at blive en central del af vores virksomheds fremtid.

Jobbet består først og fremmest i at fungere som konsulent hos vores kunder, og assistere dem med at udvikle og implementere it-løsninger, som lever op til kravene for moderne web/mobil-løsninger med alt, hvad det der indebærer af responsive og interactive design, UX, UI m.m.

Som person er det vigtigt, at du er løsningsorienteret, og at du formår at skabe dig et samlet overblik uden at miste øje for detaljen. Du skal kunne arbejde selvstændigt og være i stand til selv at kunne tilrettelægge og planlægge dine arbejdsopgaver, så deadlines og målsætninger altid bliver overholdt. 

Vi forventer 

  • Minimum 5 års erfaring som frontend-udvikler & UX´er
  • Erfaring som konsulent med gode resultater
  • Solid erfaring med Angular, JavaScript, Typescript, HTML5, CSS3, Bootstrap og jQuery
  • Stor indsigt i UX/UI-principper og ’Best practices”
  • Arbejder flydende i programmer som Photoshop og Illustrator, samt gængse IDE som Webstorm
  • Erfaring med MySQL og React er en fordel
  • Kendskab til Scrum og agil systemudvikling
  • Flydende i dansk og engelsk

Vi tilbyder

  • Mulighed for i høj grad at præge virksomhedens udvikling
  • En iværksættervirksomhed, der konstant udvikler sig
  • Mulighed for bonusordning
  • Et ambitiøst team af kollegaer
  • Uformelt og afslappet arbejdsmiljø
  • Fri computer og telefon


Hvis jobbet har din interesse, og du mener, at du har de kvalifikationer, der skal til for at få succes i stillingen, så send venligst din ansøgning og CV på bwk@cm-consult.com mærket ”Frontend”. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte CEO Ridha Ghabarou på rgh@cm-consult.com

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om CM-Consult
CM-Consult har siden 2004 leveret skræddersyede IT-løsninger til blandt andre Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet, Topdanmark, If, Telia og mange flere.

Virksomheden er gået fra at være et fra produkthus til et konsulenthus og er nu ved at skabe fundamentet for de næste mange års succes.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her