Senior Key Account Manager
Grib karrieremuligheden hos en stor international spiller
Leder du efter en karriere I en virksomhed drevet af mening? Kom og vær med på vores rejse for at forbedre millioner af menneskers trivsel gennem innovative produkter og teknologiløsninger.
Essity er en virksomhed hvor du kan udvikle dig, blive anerkendt for hvem du er. Dit bidrag i Essity vil gøre en forskel for mennesker i hele Verden, idet vi hjælper med at nedbryde barrierer for livskvalitet via vores kvalitetsprodukter og fokus på bæredygtighed.
Vi søger nu en stærk Senior Key Account Manager til vores FMCG forretning.
Du bliver en nøglespiller i forhold til at opbygge og udbygge stærke kunderelationer til nogle af vores vigtigste kunder indenfor vores kategorier. Du vil arbejde med markedsledende stærke brands som Libero, Libresse, Tena og Lotus.
Du får ansvaret for totaløkonomien i forhold til kunderne og med udgangspunkt i din kommercielle og analytiske tilgang, sikrer du en optimal udvikling af kategorierne for både kunden og Essity. Sideløbende udvikler, implementerer og driver du kategori- og Store Management projekter, ligesom du er ankerperson i forhold til at sikre forecast, supply chain optimering og support internt i organisation i forhold til dit forretningsområde.
Du indgår i et stærkt salgsteam, hvor vi opnår gode resultater sammen og hver dag gør os umage med at skabe stærke og respektfulde kunderelationer, som giver værdi for begge parter.
Din baggrund
Du har en videregående kommerciel uddannelse suppleret med minimum 5 års erfaring som Key Account Manager fra FMCG branchen. Du er analytisk stærk, selvstændig og resultatorienteret – andre beskriver dig sikkert som en god købmand. Du ser muligheder og har ambitioner om at udvikle dig, og om at påtage dig nye udfordringer. Med din udadvendte, motiverende og positive natur skaber du stærke relationer både eksternt hos kunder og hos samarbejdspartnere internt i organisationen.
Vi tilbyder:
Høj grad af mulighed for at vokse i jobbet og tage ansvar
Et godt arbejdsmiljø med gensidig tillid og teamwork
Løn efter kvalifikationer
Firmabil, pension, sundhedssikring, og et generelt fokus på sundhed og trivsel.
Dagligdagen er med afsæt i Allerød kontoret, men samkørsler med salgsteamet og eksterne møder er en del af jobbet, ligesom vi har en hybrid arbejdsmodel der giver mulighed for fleksibilitet i hverdagen.
Lad os høre fra dig!
Hvis det lyder som dig, og du har lyst til et job med karrieremuligheder i en stor international virksomhed, er du meget velkommen til at uploade din ansøgning og CV hurtigst muligt, og senest den 24. februar. Vi vurderer ansøgninger løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen eller processen, så ring til Commercial Director Peter Nørgaard på +45 3016-4530
Om Essity
I Essity Danmark er vi ca. 125 medarbejdere, og de fleste har arbejdssted på vores kontor i Allerød. Vi har et moderne miljø med en helt særlig kultur med fokus på trivsel, omsorg og tillid. Vores tætte samarbejde på tværs af teams, funktioner og lande gør os stærke, og i stand til at udvikle innovative produkter til markedet. Vi tilbyder inhouse træningsfaciliteter, en intern fysioterapeut, en sund kantine, sociale arrangementer og mange andre medarbejdergoder.
Se mere her om os og vores bæredygtige produkter:
#LI-LO1
Together, we are improving lives, every day.
Working at Essity is not just a career; it is a chance to directly make the world a healthier, more hygienic and safer place. With impactful innovations coupled with sustainable solutions, we strive to reach more people every year with the necessary and essential solutions for well-being.
Application End Date:
30 mar. 2023
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk