Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Senior PCB salgsrådgiver

Azitech har eksisteret som virksomhed siden 2004 og er efter mange års udvikling klar til en internationalisering. Vil du være med på holdet som får Azitech på hele det europæiske landkort, da ser vi frem til at modtage din ansøgning. For den rette vil der være mulighed for både at arbejde hjemmefra og fra kontoret på fyn.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Forretningsudvikling
  • Ansvar for vedligehold og udvikling af nøglekunder
  • Udføre PCB rådgivning
  • Udføre DFM analyser på kunder
  • Udføre indkøb og salg
  • Rapportering og budgettering på tildelte kunder

Kvalifikationer:

  • du har erfaring med enten salg af printkort, salg af montage på printkort eller salg af komponenter til printkort, fra en lignende virksomhed eller baggrund inden for elektronik
  • du har mange års erfaring med salg, service, forretningsudvikling og rådgivning
  • du er udadvendt, engageret og en selvmotiverende person
  • du er service minded og trives godt i rollen som ekstern sælger
  • du er opsøgende, vedholdende og selvstændig
  • du er god til engelsk i skrift og tale

Beskrivelse af Azitech:

Azitech betjener virksomheder med behov for produktion af printkort i hele Europa. Vi producerer printkort til routere, test af semiconductors, servere, tandlægeudstyr, motherboards strømforsyninger og meget mere. Dette gør vi til virksomheder som primært bruger elektronik i brancherne militær & forsvar, medicinal, telekommunikation, satellit, luftrummet, flybranchen, EMS fabrikker og industriel elektronik. Vi betjener virksomheder i disse brancher, ved at rådgive dem omkring vores auditerede fabrikkers teknologi og udfører DFM analyser i forhold til vores fabrikkers teknologi. Vores udvalg af kunderelaterede services spænder vidt. Vores fornemste opgave er at vælge den rette fabrik, samt sikre at fabrikkens kvalitet og priser er konkurrencedygtige. Dette gør vi igennem struktureret auditering og benchmarking.

Vi producerer printkort både i Østeuropa, Kina, Korea, Japan, Canada, Tjekkiet og Tyskland. Vi tilbyder både prototype- og serieproduktion af printkort. Vores teknologi spænder vidt og vi er markedsførende på teknologi i branchen. Vi leverer alt fra 1-lags kort til de mest avancerede printkort i op til 72 lag med HDI teknologi. Azitech tilbyder avancerede printkort i specielle materialer, i HDI-teknologi, med indbyggede modstande og printkort der haster og som kræver en dybere teknisk dialog. Denne platform er Azitech’s fokusområde, og er bredt supporteret af nøje udvalgte producenter fra hele verdenen.

Vi tilbyder:

  • en innovativ virksomhed med muligheder for et afvekslende job og en spændende hverdag med mange udfordringer
  • en virksomhed med ambitioner om at forstå kundens behov og bringe værdi til kunden ved at tilbyde innovative og fremtidsholdbare løsninger fra verdens førende leverandører af printkort
  • gode kollegaer i et professionelt miljø
  • grundig introduktion til jobbet og virksomheden
  • gode arbejdsforhold og en attraktiv løn som modsvarer dine resultater og kvalifikationer


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.