Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Senior Placement Specialist

Er du en skarp analytiker? Har du dybdegående kendskab til firmapensioner? 

Så er det dig vi søger til vores Placement Team.

Som Senior Placement Specialist hos Willis Towers Watson bliver du en del af en spændende afdeling med et godt ar-bejdsmiljø og med mulighed for personlig læring og udvikling på højt niveau

Vi søger en person med dybdegående kompetencer inden for firmapensioner på det kommercielle pensionsmarked. Du skal indgå i et team af dygtige personer med specialkompetencer på personforsikringsområdet. Teamet har – blandt mange andre forsikringstekniske opgaver – ansvar for at gennemføre pensionsudbud på alt fra de mindste til de største virksomhe-der og organisationer i Danmark. Teamet fungerer også som støtte for de kundeansvarlige rådgivere, kundekoordinatorerne og øvrige kolleger i virksomheden. Jobbet omfatter blandt andet hele analysearbejdet i forbindelse med de større udbud på firmapension, samt at drive og forhandle udbud og optimeringsrunder for firmapensionsordninger på det danske marked. 

Solid forsikringstekniker med gode kommunikationsevner

Vi er en supportfunktion, der understøtter et korps af ca. 120 andre dygtige pensionskolleger. Vi arbejder som oftest i teams på de større kunderettede opgaver, og det er derfor en forudsætning, at du er en god teamplayer, der kan håndtere flere typer opgaver ad gangen, men samtidig holde fokus på detaljen i dit analysearbejde – også når vi arbejder under tidspres.

Vi har brug for en person, der god til at formulere komplekse pensionsforhold korrekt og flydende såvel skriftligt som mundt-ligt og i et sprog så almindelige mennesker kan forstå det. 

Vi forestiller os, at du måske er kundeansvarlig i et pensionsselskab eller et mæglerhus, måske har du beskæftiget dig med udbud eller teknik hos en pensionsmægler. Det er en fordel, men ikke et krav, at du er vant til at forhandle og håndtere kun-derelationer på et vist niveau, da rollen som specialist hos os også er ret udadvendt. 

Om dig

• Pensionsekspert, eller kundeansvarlig indenfor firmapension
• God forhandler – hvis du ikke allerede er det, så skal vi nok træne dig 
• Positiv holdspiller, der arbejder struktureret og trives i en hektisk hverdag med opgaver af varierende kompleksitet
• Engageret og i besiddelse af høj integritet

Vores rammer

Willis Towers Watson er en virksomhed, der råder over landets største koncentration af fagspecialister inden for risikoråd-givning i vores branche. Vi er stolte af at kunne sige, at vi er med til at drive udviklingen af nye tiltag og produkter – både i eget regi og som sparringspartner for såvel forsikrings- og pensionsselskaber som pensionskasser med flere. Vi yder hver dag rådgivning til både beslutningstagere og medarbejdere, og vi forsøger konstant at være på forkant i relation til at udvikle ydelser og produkter, som vores kunder kan have glæde af. Vi er ca. 400 medarbejdere i Danmark, og mere end 45.000 kolleger i hele verden.

Vi lægger vi stor vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og derfor kan du forvente at blive en del af en virksomhed, hvor der er en positiv ånd og en uformel omgangstone. Vi har samtidig en rimelig fleksibel arbejdstid, der giver dig optimale muligheder for at skabe en god balance mellem arbejde og privatliv.

Equal Opportunity Employer


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.