Senior Projektleder

Senior Projektleder til etablering af nyt vandværk og EU-projekt – Kalundborg Forsyning

Drømmer du om at få ansvaret for nye anlægsprojekter? Har du solide projektlederkompetencer inden for tekniske anlægsprojekter med fokus på vand? Vil du være en del af et stærkt team og en unik organisation, og bidrage til vores fortsatte gode udvikling? Så glæder vi os til at få dig ind i vores team. Du får ansvaret for at bygge et helt nyt vandværk samt mulighed for at deltage i øvrige udviklingsprojekter relateret til vand, herunder indvinding af overfladevand og EU-projekt om vandgenbrug i samarbejde med industrien i Kalundborg.

Om Kalundborg Forsyning A/S – ”Hos os er drikkevand en fødevare"
Kalundborg Forsyning er en virksomhed med 80 medarbejdere, og anses for at være blandt frontløberne inden for forsyningsbranchen. Der leveres drikkevand og fjernvarme til husstande og virksomheder i Kalundborg – samt rensning af spildevand fra hele Kalundborg Kommune. Kalundborg Forsyning leverer derudover overfladevand til nogle af de store virksomheder i Kalundborg. Dygtige medarbejdere arbejder dagligt for at levere de bedste leveringsvilkår for kunderne. Virksomheden er i kraftig udvikling og kan godt lide at være trendsætter, og dermed er innovation en del af dagligdagen. Kalundborg Forsyning er en central aktør i den internationalt anerkendte Kalundborg Symbiose.

Om rollen
Vi søger en engageret og erfaren seniorprojektleder til vandområdet i Kalundborg Forsyning. Du brænder for hele vandkredsløbet og tænker naturligt alternative vandkilder så hav- og overfladevand og vandgenbrug ind i puslespillet om fremtidens vandressource.  Du har stor viden og indsigt inden for vand/vandbehandling og erfaring med teknisk kompleks projektledelse, måske har du tidligere bygget et vandværk? Det er en fordel at du er byggeteknisk stærk, da én af dine første opgaver bliver at styre den byggetekniske proces omkring et helt nyt vandværk. Du kommer med på et tidspunkt hvor rammen er afdækket og de store linjer skal lægges. Dvs. du er med fra start i projekteringsfasen og får masser af mulighed for at præge processen. Som projektleder får du ansvar for at planlægge, koordinere og gennemføre projekter fra ide til drift. Du bidrager til at styrke arbejdsgangene for teamet igennem din faglighed og viden, processtyring, digitalisering/opsamling og proaktiv anvendelse af data, og du bidrager til en god fremdrift og sammenhæng. En praktisk tilgang kombineret med faglig, teoretisk viden vil være omdrejningspunktet for jobbet.

Vi er en ambitiøs organisation med fokus på vandteknologi, bæredygtighed og innovation. Som seniorprojektleder kommer du til at indgå i et team i en professionel organisation, hvor nøgleordene er passion, relationer, ambition og motivation.

Arbejdsopgaver

  • Anlægsprojekter inden for vand og overfladevand
  • Økonomistyring af projekterne
  • Samarbejde med entreprenører, rådgivere og myndigheder
  • Bidrage som projektdeltager i udvalgte andre projekter i afdelingen, primært vand
  • Planlægge og styre egne projekter, primært inden for anlæg
  • Gennemgang af myndighedstilladelser og planer
  • Deltagelse i projekter som projektleder fra start til slut. Det vil sige, at du er med til rammesætning, og står for medansvaret for udvikling af koncept, design, udførelse og efterfølgende læring
  • Ansvar for projektering, udbud og efterfølgende gennemførsel
  • Projektledelse er en ledelsesopgave, og du har ansvaret for at projektet når i mål indenfor tid og budget og med inddragelse af relevante interne og eksterne interessenter
  • Vi forventer at du arbejder tæt samarbejde med den øvrige organisation så vi sikrer optimale løsninger for fremadrettet drift af anlæg.
  • Du indgår som en resultatorienteret drivkraft i et teamsamarbejde og har fokus på processerne, både på kontoret, i marken og på vores anlæg.
  • Vi lægger i teamet vægt på at vi har et fælles ansvar for at løse de opgaver, der bestilles hos os, så vi forventer, at du vil indgå i sparring på tværs af projekter og at du kan arbejde med projektledelses kollegaer også i mindre projektgrupper.
  • Vi har en fælles projektmodel, som sikrer en høj grad af professionalitet i projektledelsesarbejdet. Indenfor disse rammer er der mulighed for nytænkning og kreativitet
  • Kalundborg Forsyning arbejder med trivselstiltag på arbejdspladsen, som du forventes at deltage i
  • Projektstørrelsen på det angivet anlægsprojekt er ca. 100 mil. Kr.
Dine faglige kompetencer
  • Du er uddannet ingeniør og har mindst 5-8 års projektledererfaring inden for forsyning fra eksempel vis rådgiver- og eller forsyningsbranchen
  • Projektledererfaring inden for anlægsområdet, herunder stærke udbudserfaringer og kendskab til lovgivningen på anlægsområdet
  • Du har et stærkt netværk indenfor vandbranchen og opsøger af dig selv den nyeste viden på området bådet nationalt og international.
  • Du arbejder struktureret og har orden i tingene med fokus på projektøkonomi og kvalitetssikring
  • Du kan kommunikere klart og tydeligt på højt niveau i både skrift og tale, og du er god til at formulere dig på dansk
  • Du er fagligt og teknisk velfunderet med ambition om at levere kvalitet hver gang
  • Du har en stærk interesse for bæredygtighed og en grøn tankegang
  • Du er løsningsorienteret, omstillingsparat og struktureret
  • Du trives med kunderelationer
  • Du har kompetencer til at samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere og har flair for at forankre dine leverancer til en driftsorganisation
  • Har du en relevant uddannelsesmæssig baggrund med efterfølgende projektledelseserfaring og er du parat til næste step, så høre vi også gerne fra dig
  • Det vil være en fordel hvis du har arbejdet med kvalitetsledelse, herunder ISO 22000 og DDS
  • Du må gerne være i besiddelse af, eller indstillet på at tage, en projektledelsescertificering, fx IPMA eller PRINCE2
Dine personlige kompetence

Du er selvstændig og ansvars- og kvalitetsbevidst. Du er åben, har teamerfaring og søger det gode samarbejde. Du er god til involvering af kunder og interessenter internt som eksternt. Du fremstår med et positivt engagement og har en god situationsfornemmelse. Du kan arbejde på egen hånd, og er god til at holde ledelsen underrettet om projektets fremdrift og status. Du har gode analytiske evner, du skal kunne eksekvere på mange opgaver – både i detaljen og med det store overblik, derudover ser vi gerne følgende egenskaber:
  • Gode sociale kompetencer og god til at gribe nye input, og deler gerne viden
  • Du er selvkørende, struktureret og i stand til at inddrage andre fagområder i din opgaveløsning.
  • Overholdelse af økonomi, tidsrammer og tidshorisonter, du når i mål
  • Stor loyalitet og ejerskabsfølelse, og er ikke bange for at tage ansvar
  • Troværdighed og gode kommunikative evner, du forstå at tale med alle på en faglig og tillidsvækkende måde
  • Du fungerer godt i krydsfeltet med mange forskellige interessenter, kollegaer og øvrige samarbejdspartner
Vi tilbyder dig et spændende og selvstændigt job i en helt unik professionel virksomhed, med et godt socialt arbejdsklima. Du får 25 engagerede kollegaer i Plan og Projektafdelingen. Du får mulighed for at udvikle dig i samarbejde med dygtige kollegaer, i omgivelser hvor vidensdeling, team-ånd og den enkeltes trivsel er en væsentlig del af virksomhedskulturen. Derudover tilbydes du en god løn, pension, sundhedsforsikring. Det vil være muligt at arbejde hjemmefra enkelte dage om ugen. Det vil måske specielt være relevant for dig, hvis du ikke kommer fra lokalområdet. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Tiltrædelse senest 1. oktober 2020.

Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt. Stillingen kan derfor potentielt blive besat før ansøgningsfristens udløb – vi venter dog gerne på den rigtige kandidat. BEMÆRK at vi desværre ikke kan håndtere ansøgninger sendt pr. alm. mail, kun via linket i jobopslaget. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Dorthe Majbrit Bonnicksen fra DeZignated ApS på telefon +45 2715 4303 som varetager rekrutteringsprocessen i samarbejde med Kalundborg Forsyning A/S. Vi ser frem til at høre fra dig. Du kan læse mere på https://www.kalfor.dk/
 


 

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.