Senior Research Consultant

Som Senior Research Consultant er det din opgave at gennemføre en effektiv og kvalitativ search-proces fra opstartsmødet med kunden og udarbejdelse af search-strategi til identifikation, kontakt og kompetenceafdækning af potentielle kandidater. Med reference til Research Director bliver du en del af search-teamet på 10 personer, og du skal desuden arbejde tæt sammen med de kundeansvarlige konsulenter og partnere, da vi altid løser opgaver i teams.

Vi sætter pris på forskellige profiler i teamet , men det er en forudsætning, at du har nogle års tilsvarende erfaring fra search-branchen, så du kan træde direkte ind i search-rollen. Ideelt har du erfaring med Life Science opgaver (Pharma, Biotech eller Medical Device), da det er ét af UHC’s fokusområder. Det er afgørende, at du brænder for disciplinen ”search”, og at du fortsat gerne vil udvikle dig og lære alle mekanismerne inden for search-faget.

Du har en kommerciel og forretningsorienteret uddannelse, fx HA, HD eller cand.merc. og har stor interesse i erhvervslivets sammensætning og dynamik. Herudover er du sproglig stærk både mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk.

Som person er du udadvendt, nysgerrig, videbegærlig og har en god situationsfornemmelse. Du er meget kvalitetsbevidst med en udpræget sans for detaljer. Du kan hurtigt gennemskue komplekse problemstillinger, og ved hjælp af en systematisk og grundig search kan du imødekomme kundens behov. Samtidig har du en naturlig modenhed og udstråler troværdighed, så du formår at skabe en tæt og tillidsfuld dialog med både kandidater og kunder.

Du trives med at arbejde dybdegående med en opgave, og din vedholdenhed og kreativitet sikrer, at du ikke giver op, før du har fundet det helt rigtige match. Det er vigtigt, at du har en struktureret tilgang til search-processen, og du arbejder professionelt og dedikeret med respekt for såvel kandidater som for den virksomhed, du repræsenterer.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling, hvor du selv har stor indflydelse på din hverdag, og hvor du får stor mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Search-disciplinen er én af vores stærkeste konkurrenceparametre i kundedialogen, og det er samtidig også en klar karrierevej i Unique Human Capital.

Du får et meget selvstændigt og fleksibelt job med en stor kontaktflade til ledere og specialister i mange brancher, og du får således udvidet dit indblik og netværk betragteligt i erhvervslivet. Vi har nogle fantastiske kunder og udfordrende opgaver, som gør jobbet meget interessant.

Vi tror på , at frie mennesker med store ambitioner skaber de bedste resultater. Vores organisation bygger derfor på et meget uhøjtideligt og lavbureaukratisk miljø, hvor de menneskelige værdier sættes højt, og ordentlighed er et vigtigt nøglebegreb. Vi er individualister, men samtidig også et stærkt hold, der drives af, at kvalitativ opgaveløsning og faglig udvikling går op i en højere enhed.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.