Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Seniordyrlæge i veterinær almenkirurgi

Sektion for Kirurgi, Neurologi og Kardiologi, Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, søger en seniordyrlæge i veterinær kirurgi (familiedyr) fra den 16. august 2020 eller snarest derefter. Der er tale om et 1-årigt barselsvikariat.

Stillingsindhold
Seniordyrlægens arbejdsopgaver vil ligge inden for almenkirurgi (elektive operationer, tandbehandling og specifik undervisning i kirurgisk teknik), med særlig vægt på undervisning. Med udgangspunkt i Universitetshospitalet for Familiedyrs patientmateriale, omfatter seniordyrlægens arbejdsopgaver kirurgisk og klinisk arbejde og undervisning af veterinærstuderende, inklusive praktiske demonstrationer og teoretisk gennemgang for både små og store hold. Desuden skal seniordyrlægen deltage i undervisningsplanlægning og i et vist omfang medvirke ved udarbejdelse af relevant kursusmateriale og procedurer inden for klinisk metode i kirurgi. En mindre del af arbejdstiden kan anvendes til faglig udvikling samt varetagelse af andre opgaver defineret af ledelsen i kirurgi.

Der ønskes en medarbejder med kompetence inden for følgende områder:

  • Veterinær kandidateksamen og dansk dyrlægeautorisation
  • Flere års klinisk erfaring fra specialiseret henvisningsfamiliedyrshospital og solid erfaring fra vagtarbejde
  • Dokumenteret erfaring med diagnostik og terapi/operation af kirurgiske patienter
  • Dokumenteret erfaring med klinisk og teoretisk kirurgisk undervisning af veterinærstuderende på et højt niveau. Desuden erfaring med udarbejdelse af undervisningsmateriale
Kvalifikationskrav
Ved besættelse af stillingen lægges der afgørende vægt på, at ansøgerne besidder nedenstående faglige og personlige kvalifikationer:

  • Veterinær kandidateksamen og dansk dyrlægeautorisation
  • Skal kunne kommunikere med dyreejere på dansk/skandinavisk
  • Flere års klinisk erfaring fra specialiseret smådyrspraksis/dyrehospital
  • Dokumenteret praktisk og klinisk erfaring inden for kirurgi
  • Rutine i håndtering af kirurgiske patienter og koordinering af patientforløb
  • Flere års dokumenteret erfaring med klinisk og teoretisk undervisning af veterinærstuderende på højt niveau
  • Personen skal besidde et stort overblik, selvstændigt kunne planlægge egne arbejdsopgaver i samspil med kollegaer og studerende, samt have erfaring inden for planlægning af arbejdsfunktioner i en kirurgisk enhed
  • Det er endvidere et ønske, at ansøger har gode kommunikationsevner, er initiativrig, har gode samarbejdsevner og har let ved at indgå som del af et team
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC/Den Danske Dyrlægeforening. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer per uge og tidsbegrænset til 1 år.

Yderligere spørgsmål besvares ved henvendelse til Lektor Rikke Langebæk på mail ril@sund.ku.dk eller på tlf. 35 32 01 62.

Ansøgning med relevante bilag skal sendes via Jobportalen (tryk på linket "Søg stillingen" nederst i opslaget), senest den 1. juli 2020.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.