Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Seniorforsker

Seniorforsker – nøglemedarbejder til NIDO | danmark i Hospitalsenheden Vest

Vi søger pr. 1. juni 2018 en nøglemedarbejder til en stilling som seniorforsker i NIDO | danmark, Staben, til at udvikle og understøtte forskning i Hospitalsenheden Vest.
 
Som seniorforsker i NIDO | danmark (NIDO) får du en unik forskningsstilling og bliver medarbejder i et tværfagligt og dynamisk team, med spændende tværgående koordinerings- og udviklingsopgaver i en stor politisk ledet organisation med mange samarbejdspartnere. Og du får mulighed for at udføre egen forskning og varetage en række forskningsunderstøttende opgaver i organisationen. Som medarbejder i Staben i Hospitalsenheden Vest bliver du en del af en hospitalsadministration, der målrettet fokuserer på at bidrage til hospitalets kerneopgaver.
NIDO bidrager med core-funktioner og netværk til at løse fremtidens helbredsmæssige udfordringer for de kommende generationer og sikre rammerne for udviklingen af idéer, talenter og resultater, der kan skabe en forskel for patienter og pårørende. Se mere information på www.vest.rm.dk/forskning  og www.nido.rm.dk .
 
Arbejdsopgaver
Som eksempler på seniorforskerens opgaver kan nævnes:

  • Forberedelse, udførelse, publikation og formidling af egne forskningsprojekter med udgangspunkt i hospitalets patientgrupper – herunder ansøgning af eksterne fondsmidler til egne forskningsprojekter.
  • Forskningsvejledning og undervisning af yngre forskere – herunder ansvar for NIDO ph.d. journalclub.
  • Undervisning og vejledning af hospitalets medarbejdere med henblik på udvikling af forskningsfaglige og metodemæssige kompetencer i hospitalets kliniske afdelinger.
  • Bistå udførelse, publikation og formidling af forskningsprojekter på tværs af specialer, fag, sektorer og institutioner i samarbejde med hospitalets kliniske afdelinger.
Ansvarsområder
Som eksempler på seniorforskerens ansvarsområder kan nævnes:
  • Bidrage til udbygning af forskningsmiljø og -kultur ved Hospitalsenheden Vest.
  • Forskningsvejledning og undervisning af forskere og forskerspirer specielt indenfor området de sundhedsfaglige bachelor uddannelser.
  • Bidrage til implementering af Hospitalsenheden Vests forskningsstrategi.
  • Udførelse, publikation og formidling af egne forskningsprojekter nationalt og internationalt.  
  • De konkrete arbejdsopgaver kan skifte over tid efterhånden som udviklings- og forandringsbehovene i NIDO og Hospitals­enheden Vest ændrer sig.
  • Der lægges vægt på, at arbejdsopgaverne giver den enkelte medarbejder faglig udfordring og muligheder for kompetence­udvikling. Arbejdsopgaverne vil løbende blive afstemt i lyset af medarbejderens ønsker og arbejdspladsens behov.
Personprofil
Vi forventer, at du –
  • Brænder for sundhedsforskning og for at udvikle forskning på tværs af specialer, fag, sektorer og institutioner i sundhedsvæsenet og på uddannelses- og forskningsinstitutioner
  • Kan arbejde selvstændigt med en tilgang til opgaverne præget af initiativ og målrettethed samt høj kvalitet i udførelse og fuldførelse.
  • Er åben, ærlig, loyal og pligtopfyldende.
  • Har godt humør og humor.
  • Bidrager til fællesskabet på både individ-, gruppe- og organisationsniveau.
og blandt andre har følgende faglige og organisatoriske kvalifikationer:
 
Faglige kvalifikationer
  • Sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse eller anden relevant kandidatuddannelse og erhvervet ph.d. eller doktorgrad.
  • Forskningskompetencer – gerne på lektorniveau.
  • Ønske om universitær tilknytning ved opnået lektorkvalifikation.
  • Videnskabelig produktion på internationalt niveau.
  • Erfaring med forskningsvejledning af studerende eller yngre forskere.
  • Sikre analytiske og metodiske kompetencer i kvantitativ forskning.
  • Gerne kendskab til kvalitativ forskning.
  • Arbejdserfaring fra sygehus- og/eller universitetsområdet.
  • Erfaring med præ- og postgraduat undervisning.
  • Erfaring med fundraising til sundhedsvidenskabelig forskning.
  • Flydende skriftlig og mundtlig kommunikation på både dansk og engelsk.
  • Projektledelseserfaring.
 Organisatoriske kvalifikationer
  • Har viden om sundhedsvæsenets opgavefordeling samt organisatorisk og ledelsesmæssig struktur.
  • Har kendskab til organisering og ledelse af den sundhedsvidenskabelige forskning regionalt og nationalt.
  • Evner at manøvrere og begå sig bredt i en stor og kompleks organisation med respekt og blik for de mange roller og kompetencer, som aktørerne repræsenterer.
  • Kan agere indsigtsfuldt og strategisk i en politisk ledet organisation.
Stillings- og funktionsbeskrivelse: https://rm.emply.net/GetFile.aspx?id=73c0af5e-c23b-48d4-913a-20b1373696c2

NIDO er en del af Staben og ligger fysisk på Regionshospitalet i Herning. Som medarbejder i NIDO har du hovedtjenestested her, men kan påregne mødeaktivitet på øvrige matrikler i Hospitalsenheden Vest og hos eksterne samarbejdspartnere.
 
Når det nye store vestdanske hospital Regionshospitalet Gødstrup åbner i 2020, er
NIDO | danmark et kraftcenter for den videre udvikling af forskning og uddannelse i sundhed og bliver samtidig en ny dansk rede for sundhedsforskning og klinisk sundhedsuddannelse på internationalt niveau placeret i en selvstændig bygning tæt ved hospitalet.
 
Vi har en anerkendende tilgang til hinanden og til vore samarbejdspartnere. Vi lægger vægt på en uformel tone, hvor tæt samarbejde er baseret på tillid og respekt. De nære relationer i afdelingen og blandt kollegerne i de øvrige afdelinger samt til interne og eksterne forsknings- og uddannelsesmiljøer er essentielle for, at vi kan levere arbejde af høj kvalitet i en levende, ambitiøs og foranderlig organisation.
 
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information ved at kontakte leder af NIDO | danmark, forskningskoordinerende ledende overlæge Annette Haagerup på tlf.7843 8580.
 
Løn og ansættelse aftales efter gældende overenskomst.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Vi gør opmærksom på, at der kan anvendes personlighedstest i forbindelse med ansættelsesproceduren.
 
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”.
Vedhæft motiveret ansøgning, CV, publikationsliste og kort forskningsplan.
 
Ansøgningsfrist er torsdag den 19. april 2018.

Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 25. april 2018.




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her