Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Serviceassistent søges til Akutafdelingens Sengeafdeling ved Forsyning og Service, Aarhus Universitetshospital

Forsyning og Service på Aarhus Universitetshospital søger en serviceassistent med daglig funktion i Akutafdelingen sengeafdeling. Stillingen er på 37 timer og ønskes besat fra 1. november 2020 eller snarest muligt.

Arbejdstiden er med skiftende vagter døgnet rundt, inklusive weekendvagter og nattevagter.

Generelt om Forsyning og Service
Forsyning og service har til opgave at organisere og udføre hospitalets serviceopgaver og dermed være med til at understøtte det gode patientforløb.

Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital er frontlinien for hospitalets akut indtag og behandler akut opståede skader og sygdomme og tager imod patienter til akut indlæggelse på højt specialiseret niveau.

Som serviceassistent på afdelingen er du en vigtig brik i hele dette patientflow fra modtagelse af patienter og patientransporter og anden understøttende service i forbindelse med patientbehandlingen.

Personlige kvalifikationer

  • Man skal have situationsfornemmelse og være i stand til at omgås mange mennesker i en travl hverdag
  • Lyst til – og interesse for et afvekslende job med fart på, som byder på udfordringer hver eneste dag
  • Flair for det menneskelige i pressede situationer.

Har du lyst til at være en del af et team, der
  • står i forreste række når patienter og samarbejdspartnere har brug for hjælp
  • udfører forflytninger af patienter
  • varetager patienttransporter
  • har lyst til arbejde med madhåndtering
  • varetager rengøring i patientnære områder.

Vi tilbyder
  • et spændende og afvekslende job
  • fuld løn under uddannelse, motionscenter til 25 kr. måneden, gratis massagetilbud
  • engagerede og positive kollegaer
  • et grundigt introduktionsprogram
  • en del af et højt fagligt niveau med stor fokus på det tværfaglige samarbejde
  • en dynamisk afdeling hvor to dage ikke er ens.

Det forventes at du er villig til at tage uddannelsen serviceassistent i henhold til overenskomsten på området, hvis du ikke allerede er uddannet. Det er et krav, at du taler og skriver et godt dansk (dvs. minimum FVU dansk – bestået på trin 3).

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du skal påregne prøvetid i de første tre måneder af ansættelsen. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Ansættelsen sker i henhold til Overenskomst om løn- og arbejdsforhold for erhvervsuddannede serviceassistenter, ufaglærte serviceassistenter og serviceassistentelever indgået mellem Danske Regioner, 3F og FOA. Pensionsbidraget indbetales til Pensiondanmark med mindre du skriftligt erklærer overfor Aarhus Universitetshospital, at indbetalingen ønskes til Pensam gruppen. For serviceassistenter der har pensionsordning i Pensiondanmark har 3F forhandlings- og aftaleretten.
Hvis du er under 23 år, sker ansættelsen dog i henhold til Overenskomst vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for rengøringsassistenter.

Ansøgningsfrist er den  20. oktober 2020. Tiltrædelse er den 1. november 2020 eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger kan fås hos serviceleder Jonna Ledet Thomsen mellem kl. 8.00 14.00 på 2490 1292



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.