Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Serviceassistent søges til skopvask i klinik for kikkertundersøgelser ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Serviceassistent søges til vores skopvask ved Mave- og Tarmkirurgi med tiltrædelse pr. 1. september 2020 eller efter aftale. Stillingen er fast og på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden ligger på nuværende tidspunkt i tidsrummet 07.00 til 18.00. Der kan på sigt komme udvidede åbningstider i klinikken, som kan medfører aftenarbejde samt evt. weekender. I skopvasken er der foruden den ledige stilling ansat tre serviceassistenter.

Klinik for Kikkertundersøgelse (KFK) hører organisatorisk under Mave- og Tarmkirurgi. I afsnittet udføres al diagnostik og endoskopisk behandling af sygdomme i spiserør, mavesæk, tyndtarm, tolvfingertarm, tyktarm, endetarm samt galdegange og bugspytkirtel. Afsnittet har højt specialiserede funktioner inden for alle områder. Derudover modtager afsnittet patienter til behandling for almene sygdomme, og afsnittet har akutfunktion indenfor alle kirurgiske lidelser i mave- og tarmkanalen. Ligeledes varetager vi skopier/behandling på patienter med sygdomme i lungerne. Yderligere undersøges også patienter fra lever-, mave- og tarm medicinsk afdeling, en afdeling for patienter med medicinsk behandlede lever-, mave- og tarmsygdomme.

Det daglige arbejde i skopvasken består i vask, rengøring og vedligeholdelse af skoper. Vi vasker ca. 70 skoper dagligt og foretager både manuel rengøring af skoper samt har maskiner til dette arbejde. Vask af skoper er essentiel for vores flow i afvikling af dagens program i klinikken samt har afgørende betydning for patienternes sikkerhed. Serviceassistenterne er i det daglige arbejde i tæt dialog og samarbejde med sygeplejerskerne i afsnittet.

I skopvasken vedligeholdes også tørreskabe og maskiner, og vi er i tæt kontakt med leverandører i forhold til service mm. Derudover pakkes, afsendes og modtages sterile varer fra sterilcentralen.

Vi tilbyder

  • arbejde i et miljø med høj specialisering og faglighed
  • god introduktion og oplæringsprogram
  • positive, engagerede og professionelle kolleger
  • et tæt tværfagligt samarbejde
  • et afsnit, som er udstyret med den nyeste teknologi i topmoderne faciliteter
  • at der tilstræbes størst mulig harmoni mellem arbejdsliv og privatliv og stor medindflydelse i vagtplanlægningen.

Vi søger en serviceassistent, der
  • vil medvirke til at sikre et højt fagligt niveau i forhold til rengøring og vedligeholdelses af skoper og andet udstyr  
  • vil medvirke til at sikre en effektiv drift og flow i afvikling af de daglige programmer i hele åbningstiden
  • vil medvirke til at sikre et godt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde
  • minimum har en uddannelse som serviceassistent og gerne  sterilassistentuddannelsen
  • har stor fokus på grundighed, effektivitet og forståelses for hygiejniske principper
  • er åben overfor mangfoldighed af kompetencer og forstår at udnytte dette potentiale i eget arbejde
  • har kendskab til sterile teknikker
  • vil medvirke positivt med at implementere nye tiltag i forhold til opgaveporteføljen i samarbejde med ledelsesteamet og øvrige kolleger
  • kan arbejde i en organisation, der er i konstante forandringer
  • viser interesse for implementering af nye procedurer og teknikker i et højteknologisk miljø
  • har lyst til og tager ansvar for at arbejde med vask, rengøring og vedligeholdelse af skoper
  • har god fysik, da arbejdet kan medføre mange løft og manuel rengøring af skoper
  • er medansvarlig for rengøring og vedligeholdelse af maskiner i skopvasken
  • kan samarbejde åbent, imødekommende og respektfuldt tværfagligt samt på tværs af afdelinger og sektorer
  • kan orientere sig og anvende IT systemer
  • skal være serviceminded og have lyst i et vist omfang at varetage forefaldende opgaver.

Løn - og ansættelsesforhold
Løn i henhold til gældende aftaler og overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Har dette fanget din opmærksomhed og kunne du tænke dig at blive en del af Mave- og Tarmkirurgi, klinik for kikkertundersøgelser, så håber vi, at du har lyst til at søge stillingen. Du er meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lene Mørk Frandsen for yderligere information på 2499 5585 eller sende en mail til lechrist@rm.dk.

Ansøgningsfrist den 2. juli 2020. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 28, 2020.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.